Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 IO
HVORFOR JEG ER SOCIALDEMOKRAT
ropæiske Landbrugsprodukter kan underbydes i deres Hjemlande, trods alle
Transportomkostninger, trods alle Toldskranker1. — Saaledes knuges under den
internationale Konkurrence Kapitaludbyttet bestandig stærkere; saaledes vokser
Spændingen fra Aarti til Aarti.
Fra Tid til anden giver denne Spænding sig Udslag i voldsomme Eksplosioner, i
Kriser. Produktionen er naaet vidt ud over det Punkt, hvor Tilbud og
Efterspørgsel svarer til hinanden; Markedet er overfyldt; Konkurrencen har været saa skarp,
at Kapitalgevinsten for en Stund synker under Nulpunktet. Konkurser indtræder i
Mængde; Fabrik paa Fabrik lukker sine Porte. Konkurrencen er traadt ind i sin
hvasseste Skikkelse; kun den Producent kan staa Kampen igennem, som
Maaneder, maaske Aar igennem kan taale at producere med Underskud. Disse
Katastrofer vender tilbage med en uhyggelig Regelmæssighed det meste af Aarhundredet
igennem, én Gang i hvert Aarti: 1815, 1825, 1836, 1847, 1857 og 1866. Fra
Midten af Halvfjerdserne skifter de derimod Karakter: de akute Universalkriser
afløses af en uafbrudt Række af partielle Kriser; snart er det en Erhvervsgren,
snart en anden, der trykkes under Konkurrencen; mere og mere breder Trykket
sig over hele Erhvervslivet. Havde de tidligere Tiders Kriser lignet pludselige
vulkanske Udbrud, saa er den nuværende Tilstand nærmest at ligne med Havets
Udhulen af en Fjældblok; det gaar langsomt, men sikkert, Bølge for Bølge slider
sig dybere ind og undergraver de bestaaende Forhold mere og mere; mere og
mere varsler alting om, at den Stund vil komme, da Kapitalfortjenesten for
bestandig synker til Nulpunktet, da Kapitalisten for at eksistere maa søge Plads som
Lønarbejder i sin egen eller en andens Fabrik, da det personlige Arbejde er det
eneste, som skaffer sin Mand Brødet.
Det er mod dette Punkt, hele den sociale Udvikling stiler, mod dette Punkt,
da Kapitalismen har udspillet sin Rolle i den sociale Histories store Skuespil, og
da en ny Samfundskraft maa træde ind for at føre Udviklingen videre frem.
Men hvad dette er for en Kraft, derom kan der efter min Mening vanskelig
være Tvivl, naar man betragter den Retning, hvori den sociale Udviklings Hovedlinjer
gaar. "Drifternes voksende Koncentration, Kapitalens stigende Upersonlighed, det
personlige Arbejde som den mere og mere udelukkende Kilde til personlig Velstand,
alt viser Socialismen som den eneste mulige Afløser for Kapitalismen. Enten det
nu vil ske ad fredelig Vej eller ved en voldsom Revolution, enten det vil ske med
ét Slag eller lidt efter lidt gennem en hel Række Trin, hvad der forekommer det
sandsynligste, Kapitalen, det vil sige Produktionsmidlerne, vil engang afviske den
sidste Rest af Personlighed, vil socialiseres, vil træde over i Hænderne paa et
Aktieselskab, hvis Aktionærer ikke er en Række Privatmænd, men alle
Samfundets Medlemmer. I det nye Samfund, der gaar frem af denne Omdannelses
Smeltedigel, vil Kapitalrenten være forsvundet, Kapitalistklassen vil ophøre at være til,
hele Samfundet vil være forvandlet til et Samfund af Lønarbejdere i Samfundets
Tjeneste, enhver Klassemodsætning vil ophæves, enhver Klassekamp slukkes, enhvers
personlige Velstand vil være betinget af hans personlige Arbejdsiver og Intelligens.
1 Heri ligger sikkert en af Grundene til, at det lille Landbrug i Evropa trods ah endnu er saa forholdsvis stærkt i numerisk
Henseende, som det er. Det er nemlig indlysende, at en Gaard, af hvis Produkter afin forti-res paa Gaarden selv og kun 7,o faret
som Varer til Markedet, lider forholdsvis mindre under den ved Konkurrencen fremkaldte Prisnedgang end en Gaard, af hvis
Produkter °/l0 er beregnet til Salg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
