Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i38
DEN LÆRDE SKOLES REFORM 152
kunde man lige saa godt aabent og direkte udsætte Nutiden for Elevernes »umodne«
Kritik. Og er Eleverne kun lidet kendt med Nutidens Forhold, saa faar de slet
ikke en blot nogenlunde korrekt Opfattelse af Oldtiden.
Men selv om ogsaa Klassicismen var vor Kultur nok saa overlegen, vilde det
dog ikke være rigtigt, at vi blev Klassikere i høj Hat og Diplomatfrakke.
Efterligning er altid en mislig Ting og tyder ikke paa synderlig Selvstændighed. Endog
Dydsmønstre skal man vel vogte sig for at efterabe. Der er da ikke god Mening
i at opstille hverken Grækere eller Romere som vore Mønstre, — noget man
maaske heller ikke vil.
Historien lider som Skolefag af en ganske anden Ulempe end de gamle Sprog,
idet Eleverne ikke kan studere den efter Kilderne. I Sprogfagene er ikke blot selve
Sprogbygningen direkte tilgængelig for Elevernes Studium, hvad man altfor ivrig
har benyttet sig af, men de staar dog ogsaa oftest Ansigt til Ansigt med selve
Forfatteren, Værkets Skaber. I de fleste Tilfælde, navnlig naar der læses
Skønlitteratur, er derfor Bogen selve Grundkilden, og om ikke Tankerne er
Forfatterens egne, saa er dog Fremstillingens Kunst hans Værk. Anderledes i
Historieundervisningen. Der kommer man ikke længere end til Læreren og
Lærebogsforfatteren, som ikke har skabt Begivenhederne og ikke altid fortæller fængslende
om dem. For den direkte Iagttagelse og den derpaa byggede Tvivl og Eftertanke
byder derfor Historien grumme lidt, — og dette, nemlig Nutidens historiske
Udvikling, holder man ganske udenfor Betragtningen. I Stedet for skulde man bøde
paa den omtalte Skavank ved at gøre Nutidens Forhold til Genstand for
en-forholdsvis grundig Betragtning, dels fordi vi unægtelig netop lever med i Nutiden,
og tillige fordi man ellers ikke faar en rigtig Forstaaelse af Fortiden.
Blandt Historie-Undervisningens Resultater er følgende især magtpaaliggende:
at Eleverne faar et rigtigt Begreb om Tidens Løb, at de faar en stærk og levende
Følelse af Nationalitet og Internationalitet, at de klart erkender Begivenhedernes
Aarsagsammenhæng, deres jævne Vækst og Lovene for Udviklingens Gang, og at
de faar et kraftigt og levende Initiativ, — for saa vidt dette kan vækkes og
styrkes ved Skildringer af historiske Begivenheder eller Personer. Men det er da
Nutiden og atter Nutiden, der trænger sig i Forgrunden. Hvis ikke den kendes,
bliver Elevernes Begreb om »Tiden« ganske fejlagtigt. Og de vil da atter ikke kunne
forstaa Fortiden, som vil blive meget mere dramatisk, end den var, og tage sig
ud som store Begivenheder Slag i Slag, medens den for det meste var en
langsom Sneglegang. Og naar saa denne falske Opfattelse senere overføres paa
Nutiden, naar denne selv tvinger sig ind paa Livet af de unge, ser de helt forkert paa
den, kræver det spændende Drama og begynder at resignere og lægge Hænderne
i Skødet, fordi det udebliver, medens Sandheden er, at det er Hverdagens smaa
Hændelser, der er Fremtids-Bygningens Materiale, og som blot pludselig ophobes
og rejses til Hus i de sjældne revolutionære Øjeblikke, da Tilløbet bliver til
Spring.
Men for at faa Nutidens Forhold frem i Undervisningen maa vi stryge en
Mængde af den ganske unyttige Kongerække - Historie. Og det er jo heller ikke
Kejsere og Konger, der har været Udviklingens store Mænd, selv om de ved
Skæbnens Ugunst eller snarere Folkenes Dumhed har haft en mægtig Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
