Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LÆRDE SKOLES REFORM
137
naar de unge Mennesker læser originale danske Bøger om Forhold, som de meget
lettere forstaar. Hvilket Jaskeri! Mon derfor ikke Oversættelserne, selv om ogsaa
de kunde læses noget sindigere, dog bl. a. havde den Værdi, at de en lille Kende
bremsede den alt for store Hastighed, hvormed man læser danske Bøger paa Dansk.
Og saa var de saa sandt ikke ilde.
Men kommer vi engang saa vidt, at vi bliver Græsk og Latin kvit, da skal vi
ikke begrænse os til Oversættelser alene fra disse Sprog. Der burde da ogsaa
medtages enkelte Prøver paa indiske Digterværker og maaske ogsaa et og andet af
den kinesiske, klassiske Litteratur og forholdsvis meget af den oldnordiske. Og
man burde da, i Tilknytning til Historieundervisningen, anvende nogle Timer
ugenlig paa Verdensliteraturen.
Men tilbage er endnu det meget betydningsfulde Spørgsmaal, om nu ogsaa
den klassiske Dannelse er saa fortræffelig og al anden Dannelse overlegen. Og
dernæst om vi ogsaa, selv om den klassiske Dannelse er nok saa storslaaet, bærer
os fornuftigt ad, naar vi stræber efter at blive Klassikere d. e. at kopiere andre.
Hvad nu det første Spørgsmaal angaar finder jeg, at Klassicismen er mat og
farveløs i Sammenligning med de fleste Ytringsformer af moderne Kultur maaske
alene Billedhuggerkunsten fraregnet. I Videnskaben er baade Grækere og Romere
ganske barnlige sammenlignet med Nutiden. Og i de forskellige Kunstarter vilde
vist nok udenforstaaende give os Forrangen paa de fleste ja maaske paa alle
Omraader. Og i det praktiske Liv, i Teknik, i Krigskunst o. m. m. taaler de slet ikke
at nævnes i samme Aandedræt som vi. Men Grækerne i ethvert Fald havde een
stor Egenskab: de opdrog ikke deres Børn og Ungdom til Ægyptere men til
Grækere d. v. s. til Tvivlere, Tænkere. Og det er netop Grækernes frigjorte Aand,
der er Skyld i, at de i saa kort et Spand af Tid fik sat saa mange Problemer
under Debat. Men netop denne Ejendommelighed hos Grækerne — Romerne er
væsenlig deres Eftersnakkere — netop dette ufærdige, uafsluttede i deres Aandsliv
faar man ikke synderlig fat paa i Skolen. Man læser nogle enkelte Forfattere men
ser ikke den uhyre Udvikling i Tankens Dybde og Rækkevidde, som skiller den
ene Tid fra den anden. Ja alene det, at vi taler om en klassisk d. e. græsk
Dannelse, forraader ofte vor Vildfarelse, hvis vi da dermed betegner en fælles
Dannelse for alle Grækere fra det græske Folks begyndende Historie til dets
Udvid-skelse. Men dersom selve den højt priste Oldtids-Kultur staar tilbage, langt
tilbage for vor Kultur, saa kan Skolen ikke paa nogen Maade bygges paa Kundskaben
til klassisk Aandsliv end ikke, naar denne erhverves ved Hjælp af Oversættelser.
Nej Klassicismen kan kun komme i Betragtning som et, om end meget lærerigt,
Led i vor Races Udvikling.
At Kundskaben til den klassiske Kultur skulde byde særlig gunstige Betingelser
for Indøvelsen af de unges kritiske Evne, som Prof. Heiberg mener, er en
fuldstændig Vildfarelse; ti hvor meget man end kan lære af de gamle Grækere og
Romere, kommer man dog aldrig til at forstaa dem saa klart som sin egen Samtid
og den nærmeste Fortid, og derfor vil man heller ikke godt kunne uddanne
Kritiken paa dette Grundlag. Hvis man virkelig skal have kritisk Udbytte af sine
Kundskaber om den klassiske Kultur, maa man tage saa mange Nutidsforhold med
i Betragtningen, at man i Virkeligheden tvinger Fortiden i Baggrunden. Men saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
