Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
DEN LÆRDE SKOLES REFORM 140
at man kan læse det fremmede Sprog uden at føie synderlig Gnidningsmodstand,
fordi man ager paa en mindre farbar Vej end Modersmaalets slagne Landevej. Men
dernæst maa man kunne udtrykke sig skriftlig og mundtlig og hurtig komme til
at forstaa Tiltale paa de fremmede Sprog. Men saa kan man ikke, saaledes som nu,
terpe Grammatik og frem for alt lære Eleverne at »oversætte«. Man lærer jo heller
ikke sit Modersmaal ved at faa et lille Begyndelseskursus i dansk Grammatik. Nej
der maa tales paa det fremmede Sprog, og man maa have noget at se paa, som
man selv kan tale om og høre Læreren fortælle om. Nu bruges jo ogsaa Billeder
mange Steder, men man bør gaa videre og f. Eks. tage Genstande fra den
naturhistoriske eller fysiske Samling og Emner fra det daglige Liv og fra Gaden til
Hjælp indenfor de Grænser, som Sprogundervisningen kræver. Og i Stedet for
altid at oversætte, burde man hyppig nøjes med Oplæsning paa det fremmede
Sprog og derefter Genfortælling af Indholdet paa frit men godt Dansk, saa det
kunde ses, at Eleven havde forstaaet det oplæste.
En Undervisning af denne Art vilde vist nok i sproglig Henseende give et
større Udbytte end den nu almindelige grammatiske Undervisning. Og den vilde
tillige levne os Tid til en ganske anderledes Opmærksomhed for Indholdet af det
læste og dets Kunst-Værdi. Som før bemærket giver Sprogundervisningen Adgang
til Kilde-Studium baade i sproglig og literær Henseende. Vi har hidtil lagt næsten
al Vægt paa-det første. Vi bør forstaa, at det sidste er Hovedsagen og at Studiet
af selve Sprogbygningen fortrinsvis bør overlades til Sprogforskerne af Fag.
B. De niatematisk-naturvidenskabelige Fag.
Medens Historien i Skolen maa blive anden-tredje Haands Kundskab, og
medens Sprogfagene, hvad den rent sproglige Del angaar, ikke er godt egnede til
Aands-Gymnastik, men kun literært byder Elevernes selvstændige Arbejde gode
Betingelser, forholder det sig ganske anderledes med de
matematisk-naturvidenskabelige Fag. I disse kan man anlægge sin Undervisning saaledes, at Eleverne lærer
at tilegne sig Kundskaber ved egen Iagttagelse paa første Haand, og saaledes at
de gennem et grundigt Kriterium, ofte ved Eksperimentets Hjælp, øves i at
korrigere de Slutninger, de gør ud fra deres Iagttagelser. Der er da ingen Fag, der i
den Grad har Betydning for Opdragelsen, især dens formelle Side, som
Matematiken og navnlig Naturvidenskaberne.
Men desuden er en naturvidenskabelig Dannelse absolut nødvendig for at
forstaa vort moderne Liv. Al Teknik, Agerbrug, Kvægavl, Fiskeri o. 1. Erhverv bliver
for hver Dag mere og mere natur-videnskabeligt. Og selv Aandsvidenskaberne
»bjerger« man i stadig stigende Grad ind paa Natur-Videnskabens faste Grund.
Sprogmændene studerer Lyd-Fysiologi, Psykologerne anstiller psyko-fysiske
Eksperimenter, Æstetiken grundes paa rent legemlige Forandringer, og Ethiken —
Moralen — tænk Moralen, studeres ogsaa naturvidenskabeligt og er ikke længer
lutter Spekulationer i det høje Himmelblaa.
Men Videnskaberne til Side; ogsaa rent umiddelbart paavirker Naturen i
højeste Grad Menneskenes Sind, saa at deres Natur-Opfattelse for en stor Del bliver
bestemmende ikke blot for deres Tænke-Maade men ogsaa for den Stemning,
hvori de gør deres Dages Gærning. Og ganske naturligt 1 Fra det første Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
