Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LÆRDE SKOLES REFORM 141
et Menneske satte sine Fødder paa vor Jord, har Naturen omgivet »Mennesket«,
været Genstand for dets Iagttagelser, Erfaringer og Omtanke, født det, sat Skræk
i det og givet Tilskyndelserne til dets saakaldte Religion. Og hvert Barn, der den
Dag i Dag slaar Øjnene op, møder Naturen og gennemløber i sin Udvikling
adskillige Faser af »Menneskets« Udvikling, alle Paavirkninger fra Omgivelserne til
Trods. Men af begge disse Grunde findes der, medfødt, hos Enhver en levende
og stærk Interesse for Naturens Fænomener, som giver en forstandig
Undervisning en mægtig Slagkraft. Og saa selve Kundskabernes Indflydelse paa vort hele
Livssyn. Vi har nylig set Prof. Troels Lund paavise, hvorledes Opfattelsen af
Afstand, af »Verdens« Udstrækning har haft Betydning for Menneskets sjælelige
Udvikling; han daterer endog den moderne Kulturs Gennembrud fra det Øjeblik, da
Bruno begreb, at »Verden« kunde være uendelig stor. Men vort Aarhundrede har
skabt en ny Uendeligheds-Tanke af ikke mindre Rækkevidde, en ny Renæssances
Udgangspunkt, Udviklingstanken. Ti Tanken om Universets Tilblivelseshistorie,
Jordens geologiske Udvikling, Organismernes og deriblandt Menneskets naturlige
Udspring og Vækst ud af det forhaandenværende Materiale, alt dette har gjort Tidens
Uendelighed til et lige saa konkret Begreb som Rummets Uendelighed og sat
Tanker i Bevægelse og uddybet vort Syn paa alle Forhold, som ingen anden
Tanke. Og endelig har Galilei, eller hvem det nu er, der har lært os at
eksperimentere, at flytte Naturen ind i vore Laboratorier og lære den at kende ved at
studere den under bestemte af os selv givne Vilkaar, rakt os et Værktøj af aller
højeste Rang; og maaske faar han nok saa stor en Ære af Fremtidens Kultur-Liv
som nogen anden.
Men er nu Undervisningen i Matematik og Naturvidenskab god, og lægger vi
Vægten paa det mest betydningsfulde? Nej langt fral Disse forholdsvis moderne
Skolefag beherskes alt for meget af den fra Fædrene nedarvede
Pølsestopnings-metode; og selv 0111 man er paa Veje dertil, opnaas der dog kun grumme lidt i
Retning af selvstændigt Arbejde fra Elevernes Side.
I Matematiken kan man naturligvis vanskelig undgaa, at Eleverne kommer til
selv at arbejde med Problemerne. Men man begaar de Fejl, der kan begaas, idet
man straks er fuldkommen abstrakt og tillige hele Tiden omtrent ganske holder sig
borte fra de matematiske Reglers Anvendelse i Livets Praksis, noget som dog
kunde give Eleverne meget større Interesse for Faget end de ellers faar.
• Jeg for min Del hørte i mine første Matematiktimer en ganske sikkert rigtig
men den Gang uforstaaelig og meget kedelig Definition af Geometriens Begreb,
og af Legemet, Fladen, Linien og Punktet; men hvad kom det mig ved. Jeg
kendte Telegrafpæle, Keglekugler og Cylinderhatte men »det af Stof opfyldte Rum«
laa langt udenfor min Interesse-Verden. Og de Sætninger, som derefter blev mig
beviste, var mig komplet ligegyldige, fordi jeg ikke kunde anvende dem paa det,
jeg i Forvejen kendte, eller som jeg dog kunde faa at se. Havde jeg vidst, at jeg
kunde maale Telegrafpælenes Højde og Rumfanget af min Fars høje Hat ved
Hjælp af de matematiske Sætninger, saa sandelig, jeg var bleven ivrig. Men
enhver Undervisning, som ikke straks gaar Eleven paa Klingen, griber ham,
interesserer ham og vækker hans Aktivitet, er forfejlet. Vor Matematik-Undervisning
maa derfor gøres konkret til at begynde med, den maa tage sine Udgangspunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
