Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
DEN LÆRDE SKOLES REFORM 142
fra det daglige Liv, som alle kender, og den maa blive historisk i god Forstand,
d. v. s. vise, hvorledes selve den højt hellige abstrakte matematiske Teori er
udsprungen af det daglige Livs Behov. Og tog vi Tingen saaledes, vilde alle Elever
kunne forstaa og fatte Interesse for Matematiken, mens den nu ligger over manges
Horisont og keder dem gudsjammerlig.
Vi vilde da til Gengæld trøstig kunne bortskære betydelige Partier af den
vanskeligste Matematik, og deri gjorde vi rigtigt. Ti man begaar en lige saa stor Fejl
ved en eensidig, overdreven matematisk Skoledannelse som ved at lægge for
megen Vægt paa de gamle Sprog og Oldtidens Kultur. Der bør da ogsaa kun
være een Retning i Skolen; og den maa ikke kunne betegnes ved noget enkelt
Fag, som har Overherredømmet over de andre; men dens Særkende skal være,
at den paa een Gang bedst passer til Elevernes psykologiske Forudsætninger og
Livets Krav. Den gamle Frase, at man ikke lærer for Skolen men for Livet er
nemlig ikke helt rigtig; ti Skolelivet er paa ingen Maade alene en Forberedelse
for »Livet«, det er tillige for enhver Discipel et Stykke Nutidsliv af den aller
haandgribeligste Art. Og dette bør leves saa rigt og fuldt som muligt. Men
heldigvis naar man bedst paa een Gang at indfri baade Kravene til Øjeblikket og til
Fremtiden, naar man frem for alt lægger Vægt paa Elevernes selvstændige Arbejde
og respekterer deres Tvivl.
I endnu højere Grad end i Matematik-Undervisningen forsømmer man de
metodiske Hensyn i Naturvidenskaberne. Ganske vist er man kommen et langt
Stykke frem sammenlignet med de historisk-sproglige Fag, men man kan sagtens
blive en ærlig Mand, naar man sammenligner sig med vitterlige Tyveknægte; og
ser man hen til hvad der metodisk kunde opnaas, saa er det langt igen til Maalet.
Men dette bør aldrig være os ude af Tanke, ti jo forstandigere Undervisningen i
Naturvidenskaberne bliver, desto mere vil disse Fag blive de grundlæggende, d. v. s.
de Fag, i hvilke man fornemmelig lærer Eleverne at iagttage, tvivle og tænke og
giver dem Lyst til at handle.
Den aller største Værdi har de eksperimenterende Fag, især Fysik og Kemi; men
man skal dog ikke bunke flere Kundskaber ind i Elevernes Hjærner end man nu
gør. Tværtimod, man kan gærne bortskære store Dele af den Fysik, der læses af
den matematisk-naturvidenskabelige Retning. Det, det gælder om, er at de faar
Lejlighed til at eksperimentere baade fysisk og kemisk, og at Læreren viser dem
saadanne Forsøg, at Disciplene, paa Grund af Forsøgenes Gennemskuelighed, selv
kan uddrage de almene Love af dem. Det er nemlig saa temmelig ligegyldigt, om
man véd, hvordan Telefonen eller Telegrafen er indrettet, man arbejder lige godt
med dem uden denne Lærdom; men det er ikke ligegyldigt, om man kan faa en
Dreng til selv at låve sig en Telefon eller eksperimentere for at lære Varmens
fysiske Natur eller Vandets kemiske Sammensætning.
Men vi skal dog ikke stykke Naturvidenskaberne ud i en Mængde særlige Fag.
Vi bør tvertimod samle disse saa meget som muligt og desuden bringe det ene i
et saa nært Forhold til de andre som vel muligt. Fysik, Kemi og Astronomi bør
saaledes indbefattes i det, vi i Skolen kalder Fysik. Med Hensyn til Astronomien
skal her dog blot henvises til Professor Troels Lunds Paavisning af »Verdens
«-Begrebets Betydning; det er da klart, at ogsaa den lærde Skoles Elever nogen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
