Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LWOW
Gawalewicz og mine nære Venner og Værtsfolk under mine forskellige Ophold
i russisk Polen, Jan og Fru Jadwiga. — I heri raabte jeg, glad forundret. — Vi rejser
med dig, lød Svaret fra Jan. — Falad var kun kommen for at gjøre Aftale om et
Portræt, som min forhastede Afrejse gjorde til intet, Gawalewicz omfavnede mig,
Fru Jadwiga rakte mig Haanden.
Toget satte sig i Bevægelse og jeg blev spurgt ud. Først om mine Indtryk af
Krakow.
Jeg tilstod, at Wawel ikke ganske svarede til mine Forventninger. Vistnok saa
jeg Domkirken under de ugunstigste Omstændigheder, en total Reparation; dog
hvad der generede mig var ikke dette, men den Omstændighed at jeg havde
haabet og ventet mig en mere original Arkitektur. Arkitekten, der forestod Kirkens
Udbedring og elskværdigt viste mig om, gjorde mig strax opmærksom paa det
skjønneste Kapel, bygget af florentinske Kunstnere, og sagde — vistnok med
Rette — at det ikke sfod synderligt tilbage for tilsvarende Kapeller, opførte i
Italien selv. Men jeg, som faa Maaneder forinden havde gjennemrejst Italien fra
Syracus til Verona, havde ventet mig andet i Polen. Derimod glædede det mig, at
de to smukke Arbejder af Thorvaldsen, som Wawel gjemmer, tog sig ypperligt ud.
Jeg vilde til at skildre mine Indtryk af Czartoryski-Museet, af det Jagelloniske
Bibliothek, af Matejkos brogede, varme Engledekoration i Mariakirkens Kor, da
man lod mig forstaa, at det var 0111 Mennesker og om Festen Dagen forud, jeg
skulde tale.
Jeg havde aflagt et Besøg hos den gamle, syge, sære Julian Klaczko. Udstrakt
paa sin Seng lignede han med sit tykke, blonde Overskjæg en Polak fra det 17de
Aarhundrede, endda der rinder jødisk Blod i hans Aarer, et Bevis blandt
mangfoldige paa, hvor stærkt Omgivelserne akklimatiserer og omdanner. Han, der i
1848 var en vidtgaaende Revolutionær, er — blandt Andet under Indtryk af
Luften i Krakow — bleven stedse mere konservativ. Han roste mig for, at jeg i min
Bog om Polen havde røbet saa megen Sans for den katholske Kirkes nationale
Betydning. Jeg stræbte at opmuntre den Syge lidt ved at fortælle ham om en
diplomatisk Middag, hvortil jeg i Forsommeren havde været indbudt i Rom, og
hvor alle de Tilstedeværende fra den svenske Gesandt til den tyrkiske Chargé
d’affaires og de franske, østerrigske, sweiziske, belgiske Legationssekretærer, da
Talen faldt paa ham, havde vist sig fuldt saa bevandrede i hans Skrifter som jeg
selv, der dog kjendte næsten Alt, hvad han har skrevet. Naturligvis har hans
Stilling i Østerrig 1867 som Beusts Sekretær, hans Lod og Del i Udskiftningen
mellem Østerrig og Ungarn, tilligemed hans Bog De to Kanslere (Bismarck og
Gortschakoff) bidraget sit til at holde Diplomaternes Øjne fæstede paa ham. — Der
var en melankolsk Stemning i Sygestuen. Han syntes at nære ringe Haab om
Helbredelse. Jeg skyldte ham Tak for det Udbytte, jeg har havt af hans Studier,
over Krasinski; det forekom mig imidlertid, som havde Nationalfølelsen nu
hæmmet og indskrænket hans Frisind. Alt gik tilsidst op i den vemodige Følelse af at
jeg neppe saa ham igjen.
Og Festen? Som de fleste Fester, først lidt stiv og træg, saa stedse bedre. Den
gamle Kossak, Malerpatriarken, havde ført mig tilbords og paa et Fransk, han
opgravede fra sin Ungdoms Studietid i Paris, holdt en hjertelig Tale. Han sagde
>3’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
