Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201 ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN
sig netop yndefuldt og lykkeligt. Og dette her er noget i Retning af at gaa paa
Line. Men her er ikke Stedet for en Imødegaaelse. Jeg skal blot gøre opmærksom
paa Teoriens rent logiske og formale Karakter. Man skal fastholde sin
Personligheds Kerne, realisere den med Stringens, siges der. Men hvis man nu ikke kan
finde denne Kerne, hvis der ingen er eller i al Fald ikke en saadan, som man kan
gribe om og realisere, saa er det hele intetsigende, saa er Tanken ført ind paa et
galt, et ufrugtbart Spor. Det egentlige Problem er det: at lære Folk at finde det
bedste i dem selv, d. v. s. deres inderligste Viljer og fuldstændige Evner. Og det
morsomme er, at er dette først gjort, saa følger alt det andet, Fastholdelsen o. s. v.
af sig selv og behøver ikke at prædikes. Teorien synes altsaa nærmest et unyttigt
descriptivt Billede, Ord blot. Noget mere er den dog: den aabner Perspektiv, fører
hen imod Opstillingen af Problemer. Og den giver et praktisk Fingerpeg: sjusk
ikke, løb ikke lunefuldt fra det ene og til det andet. Vær ærlig, lidenskabeligt
alvorlig og stærk i alt, hvad du tager fat paa. Spøg og Leg, Luner og Vildskab er
der udmærket Mening i, blot man lever den med Andagt, usplittet, energisk. Her
ligger netop Hunden begravet. Fordybelsen er den rette Personlighedsteori i
psykologisk og praktisk anvendelig Form. Fordybelse giver Intelligens og
Intelligenslykke. Ved Fordybelse udarbejdes Harmonien mellem Evne og Vilje. Men
Begrebet Fordybelse findes kun svagt, springende, tilsløret belyst hos Ibsen.
Med Hensyn til det egentlige Problem, at lære Folk at sondere deres
sjælelige Natur, er Brand en Stymper, og paa dette Punkt falder det hele sammen.
Brand selv er indtil sin Sjæls Bund uklar over sig selv og Livets mangehaande
Kræfter. Han slingrer snart efter et Maal, snart efter et andet, paa alle
Vendepunkter raaber han paa Lys, hans Selvrealisation har flere Knæk. Hans
Viljebestemthed er rent formal, er blot logisk Sans; praktisk set er han ubestemt. Han
er en rent søgende Natur. Paa et Par Enkeltheder nær staar der i hele Værket
intet om, hvad Brand egentlig vil, hvilket Liv han vil have Folk til at leve, hvilke
Tanker de skal tænke, hvilke konkrete Viljer, Stemninger, Synsmaader og
Optræden de skal have. De Anvisninger, Brand giver, svæver i Skyerne. De
Handlinger, han selv foretager sig, er gennemgaaende taabelige og skyder ud i den
tomme Luft. De er nærmest Underholdning for ham selv, Kampstemning, Lyrik.
Hans Fart over Fjorden til den syge Mand (hvad vil han hos et Menneske i dets
sidste Stund; det er goldt, ogsaa efter Brands Religion), hans hele Behandling af
Moderen (hans Fordringer er menneskelig set golde) røber, at han er en
Principrytter, der ikke forstaar Menneskelivets Kræfter og ikke ser klart paa Handlingers
Værdi. Han har kun Sans for Handlingers Lyrik og deres golde logiske Form.
Hans Behandling af Agnes er sanseløs uforsvarlig. Led for Led fratager han hende
omtrent alt hendes oprindelige og naturlige sjælelige Eje, og det ses ikke, hvad
han giver hende i Stedet at leve paa. Skridt for Skridt drager han hende over i
Ekstasen, der er hans eget Element. Han tvinger hende til de for en Kvinde og
Moder unaturligste Ting (stik imod Personlighedsteorien), og det ses ikke, at det
hele er til nogen Verdens Nytte. En saa komplet Uforstand fra Menneskelivet og
Menneskelykken, en saa stor Blindhed for den enkelte Menneskeskæbne skulde
man ikke gerne kunne finde hos den, der optræder som Sjælelæge.
Brands Kirkebyggeri dømmes af ham selv, og hans Kirkebyggeri er et Af bil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
