Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN
lede af hans Virksomhed i Menigheden. Denne Virksomhed har blot været af
æggende Art, et festligt Stemningspust, men ikke noget, der kunde følge dem i det
daglige Livs Dont og skabe Sjæl, Horizont over den. Han har i Realiteten ikke
fundet et Fnug af den Tro og Lære, der kunde blive ét med deres Liv.
Overfladisk og hult er alt, hvad han har skabt i dem, det viser sig tydelig nok til sidst.
Han har i Virkeligheden ikke haft noget holdbart og klart, noget livsincarneret at
give dem. Han er jo selv til Bunden uklar og uden reel Holdning, saa snart det
gælder mere end den rent negative Kritik. Hans Vilje gaar ud paa
Personlighedsdannelse, men selv er han som positiv Personlighed en Slags Ingenting. Han
vokser ikke op for vore Øjne til at staa som en sluttet Helhed, han er mindre
klar, mindre villende, mindre Personlighed den Dag, han dør, end den Dag, vi
først ser ham. Hans Handlinger slutter sig ikke sammen og staar som en fast
Række i hans Fodspor, de drysser ud i intet, undertiden endog i den Grad, at man
et glimtvist Øjeblik faar Lyst til at sammenligne ham med hin spanske Ridder,
der drog i Kamp mod Vejrmøller.
Det er vel Ibsens Mening, at Brands Skæbne har sin Aarsag ikke i ham selv
først og fremmest men fornemmelig i Jordlivets Vilkaar og Menneskenes deraf
følgende Svaghed og Uformuenhed. Brands Viljer og Livsmaal skyder ud i det
tomme, fordi hans Ideal er for omfattende og stort; Buen brister, fordi den er
spændt for højt. Ideal og Virkelighed falder haabløst fra hinanden hver til sin
Side, fordi Idealet er for stort. Hele denne Tankegang er mig umulig. Brands
Ideal, at Intelligensviljerne skal føres til Herredømme i Livet, at
Stemningshori-zonterae skal være større og dybere, det er ikke for meget forlangt, en Kamp
mod dette Maal kan have uendelig Fremgang. Brand er efter min Mening dømt
i sig selv, fordi han er imbecil udover det rent æggende og perspektivaabnende,
en umoden Forløber. Tragiken i hans Skæbne er svagt baseret, om den
overhovedet er holdbar. Hans Forstaaelse af Menneskelivet er abstrakt og derfor uhyre
snæver, hans Syn kritisk og negativt af Karakter.
Se nøjere paa de kritiske Udfald, Brand gør. Hvad er det for Ting, der er
halve og slappe, hvad er det for Viljer, der er sløvede af Menneskenes Hang til
at gaa paa Akkord? Ikke alle Viljer skal jo føres igennem absolut, Livets aldeles
sunde Lov er, at den ene viger for den anden, den svage og dumme for den
stærke og kloge. Det gælder at finde de Tilfælde, der er, af virkelig Degeneration,
af Knækkethed, Svaghed, pjanket Frygt, Snæversyn, personlig Kryben i Skjul,
Magelighed. Brand er uheldig med at paavise de Ting. Bonden tør ikke gaa over
Broen, Folk tør ikke gaa ned i Baaden, da Brand skal over Fjorden. Jeg tilstaar,
jeg holder med Folk og med Bonden deri, ikke blot fordi det er plumpt og
holdningsløst at være dumdristig, at vove Livet for Smaating, man kan næppe give
sin Personlighed noget større og plattere Knæk end at slænge sig væk for et lille
Formaal. Men ogsaa fordi det at vove Livet er noget af det mindste, man kan
give sig af med. At miste Livet er en lille Ting og for det meste noget negativt.
Man undgaar det, fordi det er for tarveligt at indlade sig derpaa. Hvad der
derimod hører Mod til og kræves Mænd til, det er at tage aarelange Arbejder paa
sig, stævne ind i Kamp, hvor man sætter alle sine Viljer som Indsats og kun kan
sejre gennem dybe Anstrengelser. Altsaa, siger jeg, Brands Foragt for Bonden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
