Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207 ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN
Menneskers Stemmer og Bevægelser, heller ikke for Folks Klædedragt,
Beboelsesrum og den Slags Smaating; han ser med et tomt Blik paa alt dette. Tillige faar
Brand at vide, at han behandler sin Hustru og sine Børn netop saa ligegyldigt,
som Velanstændigheden tillader. Brand forfærder Folk ved at sige til denne Mand:
De maa først og fremmest skamme Dem. Hvordan vil De være bekendt, at Deres
Aand er saa snæver og lille, Deres Intelligens saa udyb og usand. Det er umuligt,
at De kan elske Kunst, naar De ser med et tomt Blik paa Naturen og omtrent
alle Smaating, der fylder Livet. Deres Arbejde i Menneskehedens Tjeneste maa
ogsaa være en rent aandløs Færdighed, siden den ikke har lært Dem at have dyb
Opmærksomhed for det enkelte Menneskes Lykke, især for deres, der staar Dem
nær. De vækker min Forundring, og jeg tror ikke paa Deres Ærlighed. De har
haft Held med Dem paa nogle faa af Livets Omraader, og dette Held har bundet
Deres Opmærksomhed udelukkende til de Felter. Det finder jeg tarveligt; De har
godt af at vide, at De ikke er saa fuldkommen fin en Mand i alle Menneskers
Øjne, derfor underretter jeg Dem om, at jeg for Fremtiden helst vil være fri for
at hilse paa Dem paa Gaden.
Brand ser, hvorledes Folk i hans Tid gribes af det journalistiske Syn paa
Tilværelsen, en Opstadsning af alt, der har Nyhedens Interesse. Han siger derom:
Det at lade sig sluge af Dagens Interesser, det er for Manden en Nedværdigelse,
en Skam, der svarer omtrent nøjagtigt til den Skam, det er for en Kvinde at være
Skøge.
Han lægger Mærke til, at de fleste Mennesker viser en mere energisk og
formfuld Høflighed overfor nye Bekendte; men overfor gamle, fortrolige Venner
anvender de en mere sjusket Opførsel. Det, finder han, er unaturligt. Med en
Ligefremhed, der faar Folk til at stejle, siger han, at denne Unatur bunder i
Menneskenes Lyst til at lapse sig. — Brands egen Elskværdighed er saa knap, klar og
sjælden, at den mærkes dybt i ethvert af dens Udbrud; den forsumper ikke ved
at være konventionel. Han siger om den personlige Høflighed, at den er
over-haandtagende, har altfor stor Plads i Livet; den er hyggelig, men i den Form,
den har, kløver den Tanker og fordrejer Viljer; den er Planteskolen for
Akkordens Aand.
En Ting især er fremherskende i Brands sociale Opførsel, det er den, at Folk,
som han ikke kan lide, maa han have fjernet fra sig. Det er ham en personlig
Nødvendighed at være stillet saaledes til dem, at de og han absolut intet
har med hinanden at gøre. Flere Gange hænder det, at han ikke kan opnaa dette
paa anden Maade end ved at fornærme vedkommende Individer. Der optræder
en Person, der er, hvad man i Gadesproget kalder en Blære, han er afvekslende
blødsøden og fræk, tillige utérlig overfor Kvinder, en Skørtekarl, der ingen
Opgaver har i Mændenes Verden, men som ikke kan se en Kvinde, selv om hun er
uskøn, uden at han smiler et hæsligt Smørsmil. Hans Vigtighed naar en saadan
Højde, at han ikke kan være i et Værelse uden at fylde Luften helt op til Loftet
med sin Vigtighed. Brand tilføjer dette Menneske den blodigste Fornærmelse, det
er muligt for den ene Mand at tilføje den anden. Og til Forsvar for sin
Handling siger han følgende: Jeg har kun gjort faa Gerninger, klarere og noblere end
denne. Hvis jeg et eneste Øjeblik, ved at være venlig mod ham, fedede, ja mæs-
16"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
