Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN
kede hans Humør og gjorde hans uudholdelige Gebærder endnu tykkere, vilde jeg
væmmes ved mig selv.
I Ibsens Brand ivres imod, at Menneskene gensidigt hyller Kærlighedens Kaabe
over hinandens Synder, gemmer dem væk. Den samme Tanke har Brand her,
men i rent psykologisk d. v. s. umiddelbart evnedannende Form. Det hedder som
saa: Tilgive 1 det Ord forstaar jeg ikke. Hvis det vil sige at glemme, saa kan jeg
det ikke; den ene Kendsgerning efter den anden lægger sig ind i min Erindring
og bliver staaende der. Og jeg kan ikke forhindre dem i at dukke op i min Tanke.
Glemme kan jeg ikke, og snyde mig selv med undskyldende Fortolkninger det
kan jeg heller ikke. Jeg har ogsaa Folk mistænkt for, at deres saakaldte gode
Hjerte fornemmelig er Barn af deres Fejghed; de sniger sig fra Tanker, som gør
ondt, dækker dem over med Undskyldninger og Haab om Synderens fremtidige
Forbedring. Men hvad skal der blive af Viljen til det gode, naar vi saaledes gaar
paa Akkord. Ligner det noget at have en Fane, som man stikker ind i det
Øjeblik, Fjenden viser sig.
En anden Ting kan Brand ikke. Det er den personlige Angst og Fordølgelse,
der kaldes Beskedenhed. Selvfølgelig skal Menneskene ikke stille deres Personer
frem i Lyset, hvor der ikke er fuldstændig Anledning til det. Men naar der er en
saadan Anledning, hvorfor skal man saa gemme sig bort ? Hvorfor skulde de
Tanker, man har om sig selv, ikke gaa lige saa klare og fulde frem i Verden som alle
andre Tanker. Folks Selvfølelser, siger han, vil vedblive at være taabelige og have
hæslige Former lige indtil den Dag, da Menneskene lærer Aabenhjertighed med
Hensyn til dem. Kun ved at komme frem i Dagslyset og prøve sig i bestemt
Praksis vil de faa sunde Former, reguleres. Jo mere et Menneske med Flid
hemmeligholder sine Meninger om sig selv, desto sikrere kan man være paa, at de
Meninger ikke er tiltalende; han holder dem skjulte, for at de kan florere
ube-skaarne.
Menneskenes Beskedenhed og deres Hang til at tilgive er Eksempler paa den
menneskelige Politik. Brand siger derom: Der er én Henseende, i hvilken jeg er
alle Folk dybt underlegen. Det er i Snildhed. Den Evne er vidunderlig udviklet i
Verden. Naar jeg tænker derpaa, er jeg lige ved at skamme mig over mig selv;
jeg ser, at mine Tanker er stive og klodsede, og jeg tror, de lærer aldrig at sno
sig. Jo ældre og jo stærkere jeg bliver, desto mere føier jeg min Underlegenhed,
og desto større bliver de forundrede Øjne, hvormed jeg ser paa Menneskene.
Ved given Lejlighed gennemhaaner Brand et Mandfolk, der roser sig af at
have haft tre, fire Fruer til Elskerinder. Denne Person taler, som om hans
Opfattelse af Elskov var den eneste rigtig voksne. En mere kysk Betragtningsmaade
afviser han som barnagtig og uerfaren. Og en latent offentlig Mening holder med
ham deri. Brand slænger ham sin Foragt i Synet. Hvor jeg hader al Raahed, siger
han, — ikke fordi det er umoralsk eller uhæderligt, men fordi det er lykkeløst,
fordi det gør vore Følelser ved Genstandene, vore Nydelser, vore Længsler plumpe,
tykke, saa vi hurtigt ledes ved dem. Kærlighed i al Fald er meningsløs, naar den
ikke er absolut — naar den ikke forlanger alt og giver alt; er den ikke saa
gennemtrængende i sit Væsen, saa fortjener den ikke et hæderligt Navn. Alt
Elskerindevæsen er Humbug, fordi det er noget smaat, — praktiseres ogsaa kun af Folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
