Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN
der lider af Vanmagt til noget større, Folk, der er Fuskere i Faget. Disse Folk
trækker Menneskets dejlige Lyster i Snavset, gør alle Ytringer af dem og alle
Til-fredsstillelser af dem plumpe og stemningsløse. Jeg har, siger Brand, engang været
forelsket i en gift Kone, men det eneste, jeg tænkte paa at gøre, var at rejse til
Amerika med hende.
Brand ser, hvorledes Pengespørgsmaalene hviler som en Mare over næsten alle
Mennesker, holder den aandelige Kultur i Stampe. Vi bliver ikke til noget, siger
han, ikke Tiendedelen af, hvad vi kunde blive til. Fordi vi ikke rører os fri,
fordi den hele økonomiske Horizont snører vore Tanker sammen i smaa
Klumper om de faa Sager, som vi kan realisere. Vi kommer til at opleve saa lidt,
tænker alvorligt og dybt kun over meget faa Ønsker, staar ikke i Valgets frie,
gennemskuende Forhold til mere end en uhyggelig Brøkdel af Verdensindholdet. Vi
skulde have Midler til at leve til Bunds i alle Livets Egne. Uden det kan vi ikke
skabe en fyldig Kultur. Valgets Forhold, Evnens, Mulighedens inciterende
Forhold er det eneste fyldiggørende, det eneste, som faar Tanken til at skyde i Blomst.
Vore Tanker om de fleste af Livets Ting ligner kønsløse Planter.
Hidtil har jeg ret nøjagtigt fulgt Ibsens Tankegang, sagt omtrent de samme
Ting, der staar i Ibsens Drama, men sagt dem paa en anden Maade. Nu til
allersidst kommer jeg imidlertid til et Punkt, hvor jeg grundigt maa afvige fra Ibsen.
Det er med Hensyn til Brands Forhold til den Kvinde, der bliver hans Livs
Kærlighed. Ibsen har ladet Brand være lykkelig i dette Forhold, og det, finder jeg, er
absurd i allerhøjeste Grad. En Brand-Karakter vil aldrig — det vil sige kun ved
et Mirakel — komme til at elske lykkeligt.
Hvordan imidlertid Genstanden for Brands Kærlighed skal se ud, og hvordan
hans Forhold til hende arter sig, det er meget indviklede Spørgsmaal, som jeg
ikke skal rose mig af at kunne løse tilfredsstillende. Jeg har forsøgt mig derpaa,
men gør altsaa opmærksom paa, at det hele er konstrueret paa det løse.
En Kvinde som Agnes vækker ikke den dybeste Mandsenergi. Og da Energi
overhovedet er Kærlighedsfølelsens Grundelement, saa passer Agnes ikke til at
være Brands Elskede, han, som lidenskabeligt kræver fuldt Liv, fuld
Energiudspi-ling i alle Ting, han oplever. Brands Elskede ser anderledes ud.
Hun er en underlig Blanding. Det ene Øjeblik behersker den sarteste Renhed
hendes Væsen. Det andet Øjeblik ligner hun maaske en af de Piger, der gaar
under Lygteskin og ser ud som blussende Blomster. Sorg og Solskin, Svaghed og Styrke,
Stilhed og skinnende Bevægelse skifter over hendes Ansigt; vege, forunderlige
Pigedrømme veksler i hendes Sind med dristige Luner og Forventninger. Mange
Folk, en broget Tingenes Vekslen vil hun se omkring sig. Hendes
Forfængelighed er stærk. Hun taler med æggende høj Røst og vil altid beherske Situationen.
Hun er væver paa Øjne og Øren, snild paa Hænder, og hun har sælsomt klare
Lemmer. Brand finder, hun er mere Kvinde end nogen anden, han har set. Hun
har saa dybt sunde Instinkter, at jo mere han lærer hende at kende, desto mere
forundrer han sig over hendes Genialitet. I alle hendes Bevægelser er Ynde og
betagende Livsfriskhed. Ungdommens Glans ligger evigt over hendes Væsen. —
Saadan maa hun tegnes.
Denne Dame er, kan man forstaa, meget livlig. Hun koketterer til højre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
