Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL SCHRØDER
PARABLER
i
TIL LIVETS FEST
Germand Gladensvend red blandt de guldklædte Kvinder og Mænd. Red
henad en solbeskinnet Vej ud mod Morgensolen, hvis Sølvporte stod
aabne for at modtage alle dem, som rede til Livets Fest.
Og det var mange.
Alle Mændene vare hærdebrede og ranke i Sædet, med stærke Munde og hvasse
Øjne. De havde blanke, skarpe Vaaben og senede Hænder. Kvinderne vare
lysende blonde; deres Øjne vare blaa, og deres Munde røde og glade.
Og alle rede de høje, hvide Heste; men Germand Gladensvend red en
kullene sort.
Alle Mændene havde lagt deres Arme om Kvindernes slanke Liv, og
Kvindernes lyse Hoveder laa paa Mændenes Skuldre. Og de førte megen skæmtefuld og
gækkelig Tale. Og der var Lyd af mange Hoves Slag paa Vejen. Men Germand
Gladensvend red alene.
Da hændte det Germand, at en ung Kvinde, som var lysere og gladere end
nogen af de andre, undredes paa ham, dér han red saa alene. Og hun rakte ham
sin Haand, der var liden, men stærk, og hun smilte ind i hans sky Øjne. De rede
Haand i Haand, og hendes mælkehvide Hoppes Hove tren hans sorte ved Side.
Hun lo og sang og kvidrede af Fryd for Livets Fest, hvortil de skulde indride.
Men han bare stirrede paa hende og lyttede til hendes Tale, og hans Hjærte skjalv
af Henrykkelse.
De rede længe, thi der er langt til dér, hvor Festen fejres i luegyldne Sale,
hvor hvide Konkylier bruse.
Og da skete det for Germand Gladensvend, at hans Hest ikke mere kunde følge
’7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
