Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
PARABLER
Skuldre. Han sank i Knæ med en dæmpet Stønnen; men atter stred han sig op
og vandrede vaklende frem. Han følte Korsets Vægt som samlet foran i Brystet
— som et tungt Lod. Og han hørte Lyd af mange løbende Fødder i Støv og
mange haanende Tunger. Men intet saa han uden den hvide, bløde Vej foran sig,
og intet fornam han uden Rosens Duft — og saa de store Smærter.
Da faldt med ét en Kvindeskygge over det solbeskinnede Støv, og Jesus saa
en lang Klædnings bløde Folder. Han hævede Blikket, og der stod en ung og
dejlig Kvinde og stirrede paa ham. Og han, som aldrig havde maattet elske de
unge Kvinder, skælvede, og hans Mund græd; men Øjnene bad: »O, køl mine
sviende Tindingers Saar og læg dine Hænders Blomsterblade over mine Vunder.«
Den unge Kvindes Øjne, der vare saa skønne, fordi de aldrig havde grædt
én eneste Taare, veg for hans Blik; men hurtigt hævede hun Haanden, og Jesus
lukkede taknemligt sine Øjne. Men da følte han et Ryk i Tornekronen, og da
han saa’ op, stod Kvinden der med Rosen, og hun smilte til den og fæstede den
i sit rige, sorte Haar.
HARALD KIDDE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
