Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINTER OG PARADER
253
Det var en stor og straalende By, jeg
saa for mig; over den hvælvede Himlen
sig blaa og sollys som en Velsignelse, og
selv var den bygget i skønne, rene Linier,
der kastede Blink paa Blink af kunstnerisk
Lykkefølelse ind i éns Sjæl. Og der var
Fest i den By. Gaderne skjultes af et Tæppe
af Blomster, gule og spættede, alle Skovens
og Markens brændende Blomster, tunge og
mættede af Duft, Husene druknede i et
Evangelium af Farver, et Virvar af Blade,
og ovenover smeldede Flag ved Flag i den
lyse Luft. Og op fra al denne glødende
Sommer jublede lykkeligt Mennesker med
tindrende Øjne deres Hyldest frem mod
deres unge Konge og hans unge Dronning,
der nu drog ind i Byen: den fødte Konge,
den gudkaarne Fyrste, der af Gud selv i
Fødslen er bestemt til at herske over sit
Folk. Det var som Byen var fuld af
skummende Jubel og sær Fortrøstning.
Men ikke overalt. Jeg saa nu, at den var
delt i to stejle Modsætninger, at der var
sorte Farver mellem de blanke Blade. Midt
i al Pragten og de duftende Urter tonede
tætlukkede, mørke, lysfattige Huse frem,
betrukne med sorte Farver, med nøgne
Flagstænger paa Tagene og med nedrullede
Persienner i alle Vinduer — — og der blev
knyttet Hænder og udraabt Forbandelser
mod disse Huse. Jeg gik op i et af dem.
Havde Møje med at komme op ad
Trappen, den var som gloende Jærn at træde
paa. Men kom saa ind i en Forsamling af
sære Mænd med blege, fanatiske Ansigter,
stærke Øjne og bedrøvede Træk omkring
Munden. En af dem, en ung Mand hvis
graa Øjne havde et grønligt Skær, kom hen
til mig og rakte mig Haanden, men saa paa
mig med et ironisk Smil: De forundrer Dem,
De forstaar ikke, De er ikke vant til at
man gør Spræl af Ingenting, synes De, aa
nej, en Fyrste skal vel giftes som enhver
anden; skal jeg sige Dem, hvad dette
Indtog betyder: det er Hyldningen af ham som
skal fødes, Tronfølgeren, Kongen, den skønne
Løgn, at en Mand fødes til at styre et
Rige og saa har Evner til at styrte et Rige
i Fordærvelse —–-men lad dem
hylde ham dernede, vi hvem Folkets
Selvstyre er en hellig Ide, vi kan holde os
tilbage fra denne Komedie, kan vi ikke
andet, gøre vore Meninger synlige,
haandgribelige, kaste vore Huse ind i Pragten som
tavse Vidner, som sort Foragt, ja om De
vil, som et truende Varsel; for een Gang
vü den Dag komme, da vi aabner vore
Døre og gaar ud til de andre, og da vil der
falde Ild over Byen, som en gul Brand vil
Hadet slaa op mellem os og de andre, disse
viljeløse Horde i den fødte Retfærdigheds
Haand, og Mand vil staa mod Mand og Ide
mod Ide, og en Storm af Ild vil flamme
Tankerne i Vejret, og alle skal de mærke
–se! se! han smækkede et Vindu op
og tog mig haardt om Haandleddet, se! ser
Du ikke Døden staar over Byen, skælvende,
nervøs, se! han sliber sin Øxe og gurgler
af Latter, og alle de røde Strømme, alle
de røde Strømme vil skylle Snavset af
Rendestenene, og der vil blive lyst og
lykkeligt, se! se! Døden–––
Jeg vaagnede forfærdet op af mine
Tanker. Og saa mig rædselslagen omkring.
Dette her var jo forfærdeligt. Men — Gud
ske Lov — der var intet at befrygte. Folk
stod venlige og velvillige omkring mig.
Og der kom jo Fyrsten kørende med sine
røde Kuske. Og de raabte for ham,
elskværdigt og dæmpet, et forsigtigt Raab, der
ikke kunde faa nogens Nerver til at sitre.
Og saa var det forbi; hver gik til sit; alle
skiltes de fra hinanden med et venligt
Haandtryk og et velvilligt Smil; og Redaktøren
af det liberale Blad og Anmelderen i
Re-geringsbladet gik bort sammen, Arm i Arm,
kollegialt discuterende Festreferatets Ord-
–-Gud være lovet! man lever da i
en Tid, hvor man ikke risikerer Liv og
Lemmer, og hvor ingen stiller den
taabelige Fordring til én, at man skal sætte
Livet ind paa en Ide. Og jeg lo af den
taabelige Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
