Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINTER OG PARADER
255
Engang var De Jurist og glødende
radikal og Grundtvigianer og Christen Bergs
Privatsekretær. Saa blev De hellig og godt
gift og Fordømmelsesprædikant og kristelig
Redaktør. Trods al Spægelse er De dog
fremdeles godt ved Huld. Og nu er De
tilmed paa Veje til at blive laadden over hele
Kroppen. De kunde, Gud forlade Dem det,
trænge til at faa Ulden klippet af Dem to
Gange om Aaret — ligesom de andre Faar.
. Vær dog Menneske, bedste Hr. Dyekjær!
Under Pelsen er jo ogsaa De et Mandfolk
af Kød og Blod–— det unge Blod!
FÆTTER JASUS
KRISTELIGE SLYNGLER
Renegaten Johannes Jørgensen vil med
forhaabenlig bitter Glæde læse et af
de mange anonyme Breve, der blev Dr.
Georg Brandes tilsendt den Dag, da Hr.
Jørgensen i »Vort Land« havde fremsat en
ondsindet Bemærkning om en Mand (Dr.
G. B.) der — efter Jørgensens Mening —
laa paa sit Yderste.
Med Dr. Brandes Tilladelse aftrykker vi
her dette Brev, der efter Haandskriften at
dømme stammer fra et ældre
Fruentimmer og er højst karakteristisk for den
Slyngelagtighed, visse »kristelige«
Individer af lav Moral — eller ulægelig Idioti —
kan gøre sig skyldig i:
»Rimeligvis er De selv, Hrr. Brandes,
fuldt’ paa det rene med, at det lakker
stærkt mod Enden med Dem, at Deres
sidste Time er meget nær? Den sidste
Time ja, da De ikke længere kan gøre om
igen noget af alt, hvad De i Deres hele
Liv har gjort, skrevet osv.? At De maatte
betænke vel dette! betænke, hvor mange
Mennesker, der nu kunde leve lykkeligt og
i Fred, i Fred med Gud og med sig selv,
men De har, ved hvad De har talt og skrevet,
lokket dem ud paa Fritænkeriets og
Usædelighedens Veje! Hvormangen ung Mand
og Kvinde, der var Hjemmets Glæde og
Stolthed, er ikke ved Dem, Brandes, ledet
bort fra alt, hvad der blandt alvorlige
Mennesker anses for godt og ædelt, og er
bleven til Sorg for deres Nærmeste, til
Fortvivlelse for dem selv, saa de maaske (!!!)
har endt med et Selvmord. Hvormangen tror
De ikke, i deres Dødsstund, har forbandet
Dem? Tænk over dette, medens der endnu
er Tid! gjør godt igen, hvad De endnu
kan gjøre godt! og tænk i ethvert Fald
alvorligt paa Deres egen Død! Menneskene
ser Dem allerede nu ikke mere i samme
Lys som tidligere; deres senere Foredrag
har været tørre og tomme! Man trækker
paa Skuldren af Dem! Ja, selv de, der
tidligere var Deres varme Beundrere, gjør det!
Det onde, usædelige, De har udsaaet, vil
voxe en stærk Væxt, thi det er et sandt
Kjødets Evangelium; af godt har De intet
haft at give, og nu?
Gid Deres sidste Timer maatte blive
bedre, end Deres Liv og Lære har været.
Godnat! et Dødens Godnat!«
I Sandhed: en bekvem Gud de hellige har
konstrueret sig til at faa slige sjofle
Indskydelser fra!
VAGTES’
EBBE
I
Hvor ebber Aarhundredet ud i Morads
parfumeret, demimondænt,
Dyden har paa Galleriet Plads,
i første Parket sidder Skøgen paa Stads
og Forargelsen? — Hun kom for sent!
Hvor ebber Aarhundredet ynkeligt ud,
glider ud i Humbug og Gæld.
Guldet er Folkets eneste Gud,
»Snyd«! er det største, det vigtigste Bud,
om ej du vil snydes selv.
»Penge er Magt« — Trommelom!
Trommelom !
Reklame fra Kvist og til Kælder.
Alt det gamle skal styrtes om,
men dér hvor Grunden blev ryddet tom,
vokser kun giftige Nælder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
