- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
256

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

FINTER OG PARADER 256

Mangen fik brændt sig cn blodig Bag,
hvor Nælderne frodigst trives.
Nederlag fulgte paa Nederlag.
Naar kommer vel Krackets Dommedag,
da alt skal i Afgrunden rives?

II

Ingen store og rige Ideer,
ingen Prins i den slumrende Skov.
Alt blev Mode, Facon og Maner;
kun hvor Forargelsen Fordel ser
lidt Moral — ja, til Husbehov.

I Pragtbinds Brochurer, Traktater og Pjecer
føler Forargelsen bedst sig hjemme.
Polemik! — Det er noget for alle Næser,
saa slaar man Mønt af den ivrige Læser;
Moral vil Forretningen fremme.

Suppen paa Firsernes Pølsepind
blev tyndere Dag for Dag;
nu trænger vi Ord fra ærlige Sind!

— Tanketom Stilkunst i flotte Bind
er det virkelig Tidens Smag?

III

Vi mønter det ud i Skillinger blot
Livets pureste Guld,
»penny a liner« i Stort som i Smaat,
desfør faar vi Kassen fuld.

Vi spiller med Livet nærmest til Væg,
snart vindes, men oftere tabes,
Avind og Nid giver Spillet Præg,
og en jammerlig »Strugglen« skabes.

Vi jubler for Gøgl og Varieté
og Revyernes ædle Teater.
Vort Sprog bliver snart Jargon-ABC
og Kunsten Reklameplakater.

Der er ingen rén og flammende Ild.
men bare en rygende Aske,

— den stinker og kvalmer saa meget den vil,
for nu er vi dødvands-dvaske.

AXEL BRAMSEN

TANTE JULLE

Kritikens Tante Julie med den flade
Barm og Hængekrøllerne, Dr. Vald.
Vedel, har i »Tilskueren« været til Alters
og bekendt, at hendes Boganmeldelser var
holdte i idel Rosiflængiustone. Hun lovede
Bod og Bedring; men i Majhæftet
fremturer hun i sin svare Synd. Naa, naturam
furca etc. — der er ikke noget at sige til
det. Naar man er født til Kaffesladder,
bliver Resultatet uundgaaelig — Slabberads.
Derfor nytter det ikke, at Tante slaar sig
for sit flade Bryst og ryster Krøllerne å la
Zevs, fordi der er Folk, som kalder hende

»en tarvelig Makker*. Det er hun virkelig.

*



* *

EN BJØRNETJENESTE

Lugné Poe er Skyld i, at Bjørnsons
»Over Ævne« — baade I. og II. Stykke
— er blevet spillet overhovedet og tilmed
først i Paris, hvorfra det nu er naaet til
Danmark for siden hen at blive opført i
Digterens Fødeland. Til Tak herfor vilde
et dansk Teater give Lugné Lejlighed til at
optræde her som Sang. Skønt man
prin-cipmæssig bør være mod slige
Babel-Forestillinger, synes dog gamle Ferdinand
Bjørnson at have en underlig Maade at
vise sin Taknemlighed paa. Den store
Pernæsvis glemte fuldstændig, at han havde
solgt Folketeatret sit Stykke og vilde
forbyde, at det brugtes til »Gøgl«. Man maa
storlé, naar man kender hans Søn, lille
Bjørn, denne flade, gøglende Routinier, der
i et Par Aar var en snyltende skadelig
Gevækst paa dansk Skuespilkunst, som han
forsøgte at ødelægge ved sit norsk-arabiske
Gøgl. Men selve Fjældene maa skride af
Latter, naar de hører, at Lugné Poe har
vist lille Bjørn ned ad Trapperne, da den
smaa, efter sin store Papas Eksempel, vilde
blande sig i Sceneinstruktionen nede i
Paris. Hine illæ lacrymæ?

JENS ÆRLIG

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free