Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2(k>
UNGE VERS
IV
DE GAMLE VEJE
Det er de gamle Veje, jeg gaar,
de gamle, lønlige Sommerveje;
fra den vaade Skovbund i Vejret staar
en Duft af Lykken, der randt af Eje.
Over de nøgne Linde letter
sin rappe Vinge en skrigende Krage —
kæreste du! de lyse Nætter
og alle de blanke Sommerdage!
Det er de gamle Veje, jeg gaar,
Lundens lønlige Elskovsveje; —
og der stod Glans af dit gyldne Haar,
der var saa blødt paa vort grønne Leje.
Nu har Stormen lagt Løvet øde,
og der er hverken Vaar eller Lykke —
kæreste du! de Læber røde
og alle de Favntag i Skovens Skygge I
Det er de gamle Veje, jeg gaar,
de blev mine lønlige Smertensveje;
saa tungt og langsomt mit Hjerte slaar,
dér ligger Sorgen saa trygt i Leje.
Regnen fra bladløse Grene rinder,
mit fattige Hjerte er rigt paa Kummer —
kæreste du I de bitre Minder,
det skrigende Savn, som aldrig forstummer!
V
GENSYN
Jeg har dvælet ved din Side
i den gamle, kendte Stue,
set dit brune Øje tindre
under Brynets lyse Bue.
Jeg har set de gyldne Lokker
sno sig om dit lille Øre
og de lange, hvide Hænder
flittigt Hæklenaalen føre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
