Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIL MIN HUSTRU
Du har mig lært at leve, som jeg vilde!
frigjort i Kampen, frigjort i det Stille,
fjernt fra den Gud, om hvem jeg vel har hørt
fra jeg var Barn, at han var Alt for Alle,
den Gud til hvem jeg undrende blev ført
— »at ej din Sjæl i Fristelse skal falde 1«
Du kendte Livet, som Du kendte Verden,
og da Du saa’, at ogsaa jeg paa Færden
faldt for den første Fristelse, jeg mødte,
og skælvende begik det første Brud
paa Christenlov, da var Du den, som fødte
Kraften i mig til Handling — uden Gud.
Du lærte mig Selvstændighedens Lære,
drog mig fra Troens taagefyldte Sphære
ned paa den Jord, hvor Menneskeviljen flammer
igjennem Hverdagslivets tunge Nætter,
hvor stærke Evner staar som ranke Stammer,
skønt Skoven huser Hadets vilde Jætter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
