Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAARSVERS
271
i Bønnen sluttes inde:
at jeg fra Verdens falske Vej
maa Sandhedsvejen finde.
Jeg véd, Du tror, at Gud er vred
og hindre vil vor Kærlighed.
Du tør mig ikke elske ret
og kan mig dog ej dømme —
sig, tror Du da, at Gud er ond
og dræber Dine Drømme?
Gud findes ej i døde Ord,
han aander dér, hvor Livet gror,
jeg véd, han vokser i min Sjæl,
jeg kan i Din ham kende —
mit Hjerte er et Alterbord,
for Dig dets Kærter brænde I
IV
Nu skrider alle Agres Korn,
og Æbletræet sætter Frugt,
og over Engens Blomster
gaar Sommerfugles Flugt.
Hen over Himlens dybe Blaa
der sejler frem en snehvid Sky,
og se — i Solen lyser
hvert Kirkespir i By.
Jeg véd, et Hjerte skælver nu
og længselsfuldt imod mig slaar,
et Barn, som ikke spørger,
hvorlænge Legen gaar.
V
Saa leger vi over den skønne Jord,
mens Solen skinner som bedst,
og Dødens Vej gennem Verden
forglemmes ved Glædens Fest —
saa lidet vi agter de døde!
De døde slænges i Jorden ned,
og Blomster over dem gror —
saa danser vi over de døde
og over den skønne Jord, —
og agter ikke de døde!
VI
Jorden er en dejlig Have
over tusind glemte Grave —
kom og sæt Dig ved min Side,
Solen staar i Østerlide,
end vor Dag blandt Roser rinder!
Lad os sidde da og kysses,
til de gule Blade drysses
paa det Sted, hvor vi skal sove
i vor Lykkes døde Skove —
end vort Liv blandt Roser rinder!
VII
Som et ringe Blomsterfrø
sejler gennem Sommerluft,
indtil det i Muld maa dø
for at spire frem med Duft —
faldt Din glade Sommervej
just forbi min Dør en Stund,
og et lille Smil fra Dig
gror nu i mit Hjertes Grund.
CHRISTIAN PALUDAN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
