Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAARSVERS
i
Kender Du det: at gaa hjem fra et
Møde,
sildigt, naar Lygterne døsigt brænder,
gaa med en Mund, der er vaad af Kys,
og med hede, skælvende Hænder?
Natten er som en Moder god,
den hvisker med bløde Røster,
Luften er som et Aandedrag
fra sagte vuggende Bryster.
Mørket vil vige, Du mærker det ikke,
véd ej engang, at Du ikke fik Hvile;
om Dig det synger, og altid Du ser
Øjne, der lykkeligt smile.
II
Du er saa ren og saa skær at se
som Kirkelys over Julesne.
Du er saa ung og saa solskinsglad
som Bøgens det første, fine Blad.
Du er saa svulmende rød og hvid
som bristende Roser ved Sommertid.
Du er saa stille og alvorsfuld
som Efteraarssol over Sæd i Muld.
III
Jeg véd det vel, at fast Du tror
paa Gud og paa hans Frelserord.
Jeg ser, Du gaar til Kirke glad,
naar Søndagssolen skinner,
den ligger om Dit lyse Haar
og Dine unge Kinder.
Jeg véd det vel, Du beder dér
for dem, Du har af Hjertet kær;
jeg véd, at ogsaa jeg især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
