- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
297

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FERS

297

Glemt og glemt og blive ny,
ny igennem muld og død; —
det er trøstens bedste ly,
sindet søger for sin nød.

Ankerlagt i glemslens havn
— slet blandt godt og stygt blandt

smukt; —
pløjet ned i jordens favn
bli’r det muld for urt og frugt.

Tankens flok af frøkorn stor,
spred den ud i glemslens muld!
Tifold høst gi’r gødet jord; —
spred med hele hånden fuld!

Tanke stor og stolt og skøn ....
For den rigdom, du mig gav,
kender jeg ej bedre løn,
end en plads i glemslens grav.

Nær til gulv og lavt til tag,
det er alt fot småt for Dig.
Solen og den lyse dag
skinner knebent ind til mig.

Gemt og glemt og blive ny,
ny igennem muld og død; —
det er trøstens bedste ly,
jeg kan finde for Din nød. —

III

INGEBORG

Dagen har været så ond, så hård —
hver time bragte mig smerte.

Jeg græd og græd uden suk og tårer
en stille gråd i mit hjærte . . .

Dagen er endt — dens lys er slukt;
og glemselsdømte og tomme
synes mig nu alle savn og sorger
fordi jeg véd, Du vil komme.

Lede Du vil min tanke i lys,
tørre Du vil mit hjærtes tåre,
smile til mig med livsglade øjne,

— så leder Du lykken i gårde.

IV

MINE BLOMSTER

Mindes jeg igen de dage —
længstforsvundne fremtidsplaner
føre mig på ny tilbage
til min tankes ældste aner.

Mindegang i tankens svundne
store, lyse, svundne riger! —
genskær af forlængstudrundne
stjærner frem i mørket stiger.

Véd Du, — hvad der dengang døde,

— liglangt steg det frem af mulde
som en flok af vårens bløde
blomster efter vinterkulde.

— Jeg skal røgte, jeg skal pleje; —
se, nu tror jeg, solen kommer.
Hele flokken vil jeg eje. —

Fold Jer ud, nu bli’r det sommer!

THORVALD SEEDORFF

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free