Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE UNGE PIGER
i
De unge piger! jo jeg kender nok
asfaltens faste, fikst antrukne stok.
De kan vist deres elskovs ABC
og meget mer’ end den. Hør dem blot le!
Se dem kun flygtigt til en herre nikke
med gensynsøjekast. Tro dem dog ikke,
naar de forsøger sig med kyske blikke.
De skifter flinkt. Hvor fint de nuancerer,
hvergang de møder nye kavallerer,
hvor smilet trækkes op parat om munden.
Naa, er der noget ondt i det igrunden?
De fører sig lidt selvbevidst, lidt frit.
Javist, javist. Hohol jeg tænker mit.
Den dag paa hjortebakken maa jeg huske.
Hvide af rim hang alle trær og buske,
og under os laa byen hvid af sne;
blot hvidt og hvidt, saalangt vi kunde se.
Der stod du i din korte, graa jacket,
varm under sløret og af turen træt.
Vi havde gaaet hurtigt, og din bror
holdt sig maaske med vilje lidt tilbage;
nu stod vi der og saa paa byens tage,
jeg kunde ikke rigtigt finde ord.
Vi havde talt om mange, mange ting,
Zola og Brandes, ja hvad véd jeg alt,
vi kørte rundt og rundt og rundt i ring,
og altid ordene forsigtigt faldt.
Det var, som kulden om os smitted os,
vi talte ikke ud om det, vi vilde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
