Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 jo
NY-ISLANDSK POESI
VINTEREN
Hvem tumler sin Ganger
paa Gyldenbro,
rider over Himlen
paa snehvid Hest?
Den knejser og ryster
den rimfulde Manke.
Gnister sprude,
hvor Skoen slaar.
Hans Brynje glitrer,
graa er dens Lød;
et Skjold af Is
paa Akslen hænger.
Sværdet svinger,
svaler Luften;
Nordlys vajer
og vugger paa Hjælm.
Reden han er
fra Midnatsriget,
fra Livets Kilde
og Lystens Død.
Der findes ej Vaar
eller vaagen Drøm
i Segulhejm,
paa Segulfjæld.
Han kender ej Ælde,
er dog ældre end Livet
og gammel af Dage som Gud.
Alt det skabte
overlever han( —
over dets Grav skal han gaa.
Han vokser i Styrke
fra Skridt til Skridt.
Fjørgyn* stivner
’i hans Favntag,
Blodet hærdes
til haardt Krystal,
og Grønsværkappen
graaner og falmer.
Men skaansomt farer
den sejerstærke
med Muldens spæde
og friske smaa.
Sagte han dysser dem,
stille de sover
fra Ældes og Vaandes
usle Liv.
Knuger saa Jorden
med Kraft og Traa,
Jærnarme stærke
slaar han om den.
De mødes og skilles,
svanger er Jorden —
den lyse Vaar
forløse den vil.
Vinteren — tror man —
for Vaaren segner;
ej den dog segner,
men stiger og stiger.
Dalen har Vaar,
men paa Vidderne Vintren
bader sin Bringe
i blaanende Luft.
Og aldrig slipper
den evig-stærke
det fjærneste Syd
og det fjærneste Nord.
Og uovervindelig
altid han troner,
hvor Jorden højnes
mod Himmelranden.
Derfor ser man
Skærsommerdage
hans Højtidsklæder
paa Højfjældstinder.
Derfor kan Vaarens
Vælde ej tø
Himmelrimen
paa Oldingers Hoved.
• Fjørgyn d: Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
