- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
333

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NY-ISLANDSK POESI 47

Saa suse vi bort gennem bidende Vinde,
baarne af Nordlys, der gyldene skinne,
Bryst imod Bryst, og af Lykke vi le.
Over Mælkevejen ved Maaneskinstide
muntert vi danser, to Stjærner saa blide —
og vi rede vort Leje i Skyer af Sne.

VESTENVINDEN

Vestenvind og Vaarvind
med den varme Aande I
Du har atter tøet
Islands frosne Rimtag,
lagt de grønne Lagen
paa Lierne, der bar det;
men har du ogsaa husket
det Ærinde, jeg gav dig?

Hvor er det brændende Kys fra
min Kære med røde Kinder?
Husket du har vel at bringe
det hid over Hav, som du loved?

Et Kys fra din Kære med røde
Kinder jeg tog, som jeg loved,
gennem skinnende Luft jeg bar det
over de blaanende Vande,

men døm mig nu ikke i Vrede,
for du faar det ikke.

Det blev Dag i Skoven;
jeg saa en dejlig Lilje,
men det blege Hoved
bøjet hang mod Døden.
Der var Bøn om Frelse
i de favre Blade —
Løftet jeg da forglemte,
og Liljen gav jeg Kysset.

Elskovsbuddets Varme
gav den atter Livet.
Sit Hoved den løfted
og lo mig mildt i Møde,
men din Piges Kys
havde Kraft, at ej den døde.

KYS MIG IGEN!

Tør du ej tro dine egne
Øjne, min Svava,
at det er mig, som skælvende
staar her og stammer,
og at jeg atter er kommen,
skønt Kysset du gav mig?
Skal jeg gaa bort? Vær ej grusom 1
Før glemte jeg noget.

Sjæl slog Sjælen i Møde,
de mødtes i Kysset.
Min vilde ikke tilbage,
men blev paa din Læbe,

strakte sig stolt paa det
rosen-somrødeste Leje.
Svava, den nikker i Søvne
og ser dig i Drømme.

Elsker du mig? og mit Liv
paa din Læbe du holder.
Lad mig den sovende suge
fra solfagre Puder.
Lad mig ej dø, saa bønligt
jeg beder dig, Svava.
Giv mig min Sjæl og kys mig!
Kys mig Sjælen tilbage I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free