Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS HÆNDER 66
.Gengæld fordi jeg havde ventet en hel Nat paa hende ... Kl. 3var jeg ved Broen
— og gik frem og tilbage, til Asta kom. Jeg kunde ikke bære over mit Hjærte at
skænde — for jeg holdt saa meget af hende, Doktor.
Men vi aftalte, at hun skulde fortælle hjemme i Pensionatet, at hun var
inviteret til Slægt eller Venner i nogle Dage — og saa skulde vi bo sammen paa et
Hotel i de Dage. Hidtil havde vi aldrig været længere sammen end en Dags Tid.
Jeg jublede og sang, da jeg gik hjem. Hvor var jeg glad. Om tre Dage skulde
vi træffes, sætte os i en Droske og køre sammen til et Hotel — skrive os som
Mand og Kone i Fremmedbogen og blive der i otte Dage. Ak ja, Doktor — det
var dengang — — —
Ikke en eneste af mine Kammerater søgte jeg i de tre Dage — jeg gik som i
en Rus, jeg næsten hverken, spiste eller drak, fordi jeg skulde leve otte Dage med
Asta.–
Dagen før jeg skulde træffe hende, gik jeg ind i en Forretning og købte en
Kjole — blød dejlig Morgenkjole til hende. Og en vidunderlig Chemise — med
Kniplinger og Stads.
Jo, Doktor, jeg har været med i Livet.–
Vi traf hinanden. Det var næppe jeg kunde tale — saa glad var jeg. Drosken
holdt og vi steg ud. Jeg tog min Haandkuffert, og vi gik ind i Forstuen. En
Kellner tog imod os.
Fremmedbogen? —
Værs’artig!
Flot Sving, Doktor, jeg havde øvet mig i det mange, mange Gange i de tre
Dage: Grosserer Hansen med Frue, Assens.
To store lyse Værelser flk vi.
Og da vi kom ind. og jeg havde hjulpet Asta af med Hatten, saa tog jeg hendes
Hoved mellem mine Hænder og kyssede hende mange Gange. Hun havde en ny
Kjole — og nye Støvler. Jeg spurgte hende, hvordan hun havde faaet Raad til at
købe det? Jo, hun havde sparet — i lang Tid. Men det var en dyr Kjole — og
jeg blev forbavset.
Saa gik tre Dage, og jeg var saa vidunderlig glad, Doktor. De kan slet ikke
tænke Dem det.
Den fjerde Dag gik jeg til mit Pensionat for at spørge efter Breve.
Jo — et Telegram var der.
Vel — lad mig faa det.
Jeg lukker op — det er kommet Dagen før — fra Mor.
Kom straks — Far er meget syg.–
Færdig, Doktor. Jeg blev fortvivlet — jeg maatte jo af Sted 1 Jeg bestemte mig
til at fortælle derhjemme, at vigtige Sager tvang mig til at gøre Besøget meget
kort. Jeg var slet ikke bedrøvet over Fars Sygdom, tænkte slet ikke paa den.
Samme Aften rejste jeg. Jeg havde aftalt med Asta at blive den næste Dag og
Nat hjemme og saa komme igen i Løbet af den Dag, der paafulgte.
Jeg rejste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
