Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS HÆNDER 67
Undervejs fik jeg den Idé at komme tilbage en Dag tidligere — jeg kunde
naa det.
Paa Tilbagerejsen — om Eftermiddagen — sad jeg og halvsov fra Korsør.
Jeg kom til Hotellet — en søvnig Portier lukkede mig op.
Herren til Nr. n — værsgo.
Jeg kom ind i vor Dagligstue.
Doktor — Doktori
Lampen tændt — Vinflaske og Glas paa Bordet. Ingen i Stuen.–
Jeg gaar hen til Sovekammerdøren og tager i Laasen — den er laaset af.
Nu hører jeg Hvisken — jeg kender Astas Stemme — og en Mands skelner jeg.
Og jeg hører Kys. Jeg slaar med min flade Haand paa Døren og siger: Asta, jeg
er kommen hjem.
Der bliver pludselig ganske stille derinde.
Asta — Asta. — Ved Gud og Jesus, jeg slaar Dig ihjel, baade dig og ham
slaar jég ihjel.
Det siger jeg — og ganske højt.
Men ingen svarer.
Saa kaster jeg mig ned paa Gulvet, og jeg græder og jeg bider i Gulvtæppet.
Bordet vælter jeg og Glassene. Og jeg græder — Doktor.
Da nogen Tid er gaaet, hører jeg dem hviske igen, og jeg slider mine Fingre
itu mod Gulvet, og min Pande og mit Ansigt slaar jeg tilblods.
Men jeg ligger forfærdelig længe, og jeg græder hele Tiden.
Tilsidst rejser jeg mig op og tømmer den Flaske, der staar paa Bordet, og jeg
gaar.
Resten af Natten driver jeg om paa Gaderne. Jeg tænker paa at stikke Ild paa
Hotellet og brænde dem inde, men jeg tør ikke, og jeg synes den Straf er for lille.
Saa saare Kaféerne lukker op, gaar jeg ind i en, og jeg drikker og drikker, til
jeg er døddrukken. Og saadan gaar mange, mange Dage.
Men en Dag — for ikke længe siden — saa møder jeg Asta. Og hun følges
med en Mand. Men da de to ser mig, bøjer de begge straks af og gaar ned ad en
Sidegade. Jeg forstaar straks, at det er ham, der har stjaalet hende fra mig, og jeg
følger efter dem.
Og de følges hjem til ham, og der gaar de op — begge to — men jeg gaar
stadig med.
Da de gaar ind ad Døren, gaar jeg med, og jeg tager min Kniv frem — men
han vil værge for sig med Hænderne — — og saa skærer jeg Hænderne af ham
og tager dem med mig hjem.
Hører De, Doktor, saadan gik det til.
Og jeg har de Hænder hjemme.
Men i Gaar mødte jeg ham paa Gaden–og da havde han faaet nye
Hænder–—
A. H. KOHL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
