Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAGSPRESSEN SOM O PL YSNINGSKILDE
377
for Oplysning er mange Steder ikke større, end at dette Stof glider bedst ned,
naar det smugles i Folk. Og det vil just blive Tilfældet ved Aviserne, hvor
Op-lvsningsstoffet vil staa snedig skjult i en broget Ramme af politiske Ledere og
upolitiske Nyheder.
Hvilken Rolle spiller nu Dagspressen i Folks. Bevidsthed som Oplysningskilde
i den Forstand, hvorom der her er Tale? Slet ingen eller i hvert Fald kun en
ganske ringe. Den bliver næppe nævnt som en Faktor, naar Spørgsmaalet er om
Oplysningssagen i videre Forstand. Helt retfærdigt er dette nu for Resten ikke.
Det Opiysningsstof, som sendes ind i Landets Hjem, er allerede nu — som alt
sagt — ganske betydeligt. Men Folk er i den Grad vante til at betragte Aviserne
som noget i Lighed med det Græs, der i Dag staar paa Marken, men i Morgen
kastes i Ovnen, at de ganske overser Betydningen af Avisernes Arbejde paa dette
Omraade. Og Bladene er naturligvis for en væsenlig Del selv Skyld heri. De
burde alt nu sætte .mere ind paa Løsningen af denne Opgave.
Men hvorledes sættes de i Stand til at gjøre dette med det tilsigtede Resultat?
Her bliver jo Spørgsmaal om en ny Art Medarbejdere, som ikke just staar parate
til at tage fat paa dette Arbejde? Det er ikke Stedet her at komme nærmere ind
paa Enkelthederne i dette Spørgsmaal, og det maa derfor være tilstrækkeligt at
give nogle Antydninger i Retning af dets Besvarelse. Studentersamfundet har gjort
et Forsøg paa at forsyne en Del af Provinsbladene med et godt Opiysningsstof.
Skjønt det paagældende Udvalg har udsendt en Række særdeles gode Artikler, kan
Forsøget efter mit Skjøn dog ikke siges at være lykkedes. Mindes jeg ret, støttede
en hel Række gode Navne Sagen, da den blev rejst — men en hel Del af disse
Støtter har glemt at indfri deres Løfte. Desuden kastes disse Artikler i Grams til
alle, hvilket er et Misgreb, som har bevirket, at nogle af vore største og bedst
redigerede Provinsblade har undladt at støtte Sagen. Denne gjør nu nærmest
Indtrykket af at ville sygne hen . i Stedet for, at den burde gaa fremad for fulde Sejl.
Dette er saa meget uheldigere, som Sagen i sig selv ganské afgjort er et Skridt i
den rigtige Retning. Det ligger nemlig som Regel over det enkelte Provinsblads
Kræfter at gjennemføre Sagen ved egne Midler; thi selv om det antager en
særlig Medarbejder i dette Øjemed og giver ham et Dusin udenlandske Blade og
Tidsskrifter at udplyndre, vil Opgaven ikke kunne løses paa en tilfredsstillende
Maade derved. Oversættelser er gode og brugelige — til Maade; men Artikler,
som er forfattede af danske Fagmænd og Videnskabsdyrkere er langt at foretrække
som Regel og bør udgjøre Hovedmassen af Oplysningsstoffet. Naar Provinsbladene
derimod skilte sig i Grupper, hvis Læsekrese ikke gik over i hinanden for de
enkelte Blades Vedkommende, vilde en saadan Gruppes Blade uden større Gene
kunne optage Fællesartikler og betale et ordentlig Honorar for dem. Og i dette
Tilfælde vilde man næppe savne den fornødne Arbejdskraft, om det end kunde
blive svært nok at faa Kræfterne satte i Virksomhed. Naturligvis skulde dette
Medarbejderskab Jjonoreres godt - • efter danske Begreber vel at mærke. Men da en
passende Blanding af det materielle og det ideelle anbefaler sig selv overalt her
i Livet, hvor Forudsætningen for en saadan Blanding overhovedet er til Stede, er
det dog ikke værd at overse dette Arbejdes ideelle Betydning. Det er det saa
meget mindre, som kun altfor mange endnu er tilbøjelige til at sige som en be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
