Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37«
DAGSPRESSEN SOM O PL YSNINGSKILDE 94
kjendt Forfatter, da han en Gang blev opfordret til at skrive i et Dagblad: »Jeg
skriver kun paa Velin!« Sagt halvt i Spøg var det utvivlsomt Forfatterens
alvorlige Mening; men denne forhindrede ham jo ganske vist senere ikke i at blive
Redaktør af en jævn Provinsavis — en Virksomhed, som næppe har sat dybe
Spor i Journalistikens Historie. Tankegangen i denne Ytring er maaske ret
almindelig endnu i visse Kredse, i alt Fald naar der er Tale om Provinspressen. For
kun et Par Aar siden læste jeg med stille Latter i en Provinsavis, hvorledes en
bekjendt Højskoleforstander paa et Møde af Højskolelærere havde opfordret sine
Kolleger til ikke at undse sig ved at skrive i Provinsblade I Og det ligger ikke
meget længere tilbage i Tiden, at en yngre Forfatter fortalte mig, hvorledes han
havde maattet høre ilde af en af Retningens Ypperstepræster, fordi han havde
skrevet en Feuilleton til en Del Provinsblade! Enhver Pressemand, der har den
rette Opfattelse af sit Kald og den rette Kjærlighed til sin Gjerning, ser
naturligtis helt anderledes paa denne Sag. Det vil i Almindelighed forekomme ham, at
hverken Videnskabsmanden eller den betydelige Forfatter sidder for højt til Hest
til at henvende sig til 10—20,000 Avislæsere paa én Gang, hvis han har noget at
fortælle dém, som de kan have Gavn eller Glæde af at høre. Ja, mangen
gammeldags Folkeven nærer troligvis den kjætterske Opfattelse, at i Arbejdet for
Folkeoplysning er de bedste kun lige netop gode nok, og alle andre ringere end de burde
være. Og han staar heldigvis ikke ene med denne Opfattelse. Selv Mænd som
Bjørnson og Strindberg har i sin Tid vedkjendt sig et rigtigere Blik for Pressens
Betydning i det moderne Samfund end den ovenfor nævnte Forfatters.
Men skal Dagspressen hævde den Stilling, som naturlig tilkommer den,
maa den ikke blot tænke paa at udvide sit Format, men først og fremmest
sine Opgaver. Dette følger i den Grad af sig selv, at det vilde være trivielt
nærmere at paavise denne Paastands Rigtighed. De brækkede Arme i Løgstør formaar
ligesaa lidt som de velformede Ben paa kjøbenhavnske Varieteer at forhøje
Pressens Kredit. Og de detaillerede Referater af Selvmord og Kjæltringestreger, der
ugenert stiller den sagesløse Familie i Gabestokken sammen med Synderen, gjør
det vistnok heller ikke. Men udvider Dagspressen stadig sin Hovedopgave, drager
den bestandig dygtigere Kræfter til sin Gjerning, virker den gjennem sit daglige
Indhold som et Hovedorgan i Folkeoplysningens Tjeneste, saa vil det
efterhaanden blive mere end en Frase, at »Pressen er den syvende Stormagt«. Paa det
Trin, den nu staar, raader den i alt Fald over nogle af de første Betingelser for
at blive den vigtigste Oplysningskilde i Landet. Og dette Forhold burde anspore
alle »rette vedkommende« til at lede det sundeste og bedste Oplysningsstof ad
denne Kanal til alle Landets Hjem.
SOREX SVARRE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
