Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALDM. NH11EMDAX
KONFLIKTEN
Konflikten ! Hvilken henrivende arrig Klang der ligger i det Ord —
omtrent som naar man slaar to revnede Træskobunde mod hinanden.
Ordet er godt — blot det nu passer til Situationen.
Den Ungdom, der er vokset op nu, har set tilstrækkeligt til at vide, at man kan
bruge mangt et kønt Ord til at dække over Brist paa Handlekraft. Vi har set,
hvorledes Venstre blev ammet op ved Konflikt, voksede sig stærkt ved Konflikt
og blev slaaet til Døde derved. Og vi har set, hvorledes Forliget i 1894 ikke blot
blev Afslutningen paa den vildeste Tidsperiode i dansk Politik, men tillige
Indledningen til en ny Æra, der strax ved sin Tilblivelse var mærket af Forligets
Aand. Da Rigsdagsvalgene i 1895 bragte Venstre i Majoritet i Folketinget, var
Modstandskraften brudt, ingen turde knytte paany den Traad, der var bristet ved
Forliget. Man ikke blot accepterede Forliget, man førte det ud i Konsekvenserne.
Landstinget og Folketinger drak Brorskaal i det Offerblod, der var udgydt ved
Estrups Fald. Hele Folket faldt hinanden om Halsen, Venstre og Højre,
Radikalisme og Konservatisme, alt puttedes sammen under det lune Ord: Reformer.
Og saa naaede vi da ind i en Periode, der er saa karakteristisk for dansk
luxu-riøs Magelighed.
Alle de svulmende Drømme om vidtrækkende Reformer maatte vige for en
sølle Stræben efter at liste et Ministerium igennem. Venstre tumlede sig med en
Bravur, der var paaskønnelsesværdig, i Fæstningsbevillinger, forloren Patriotisme
og Bumbummelum i Kongens Have. Den ene bød højere end den anden, man
grinte til hinanden og slog cordialt Ministrene paa Skulderen, hele Molevitten
derude i Fredericiagade kiltrede op i Klæderne og trippede rundt i den kaadeste
danske Pæredans, noget Menneskebarn endnu har set. Og udenfor kiggede Folket
ind ad Vinduerne, tyggede paa Skraaen og smaalo i Skægget. Kun en enkelt Gang
brød Latteren ud, f. Ex. da J. C. Christensen holdt sin mindeværdige Tale ved
Apanageloven til Prins Christian. Men hvad gjorde det? Man antog det for
Bifald, hejsede endnu højere op i Klæderne, trippede endnu raskere rundt —
Herre-jemini, der kunde laves et helt godt Skuespil ud af det!
Alle Venstres gamle Stillinger blev forladte, Forposterne trukket ind, Ven og
Fjende rakte hinanden Haanden. De gamle Begreber vidskedes ud, og nye
Synspunkter anlagdes. Der er i Løbet af de faa Aar, der er gaaet, siden Forliget slut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
