Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROLETARER 152
Gamle Borger, fine Frue,
hils paa Fanen, lyt til Sangen,
Fanen skal i Solen lue,
Ordene ta’ Hjærtet fangen,
det, som lider, det, som savner,
haaber, venter, vinder Sejr,
det, som Tidens Tanker favner,
slaar i Dag hos Folket Lejr.
ILTOG
Iltoget venter. Hør Klokken klang,
Dørene lukkes, Signalfløjten lyder,
Haandtryk der veksles endnu en Gang,
Toget sig langsomt fremad skyder,
en-en-to, en-to-tre, ....
nu kan det aabne Land vi se —
en-to-tre, en-to-tre.
Gumlende de brune Okser
hviler i det bløde Græs;
ser Du Malkepigens Vinken?
aa, nu skjules hun af Brinken,
ja, vi kjører skam ekspres.
Dybt sit Vejr den Damphest trækker,
hvilken Fart, afsted, afsted,
staalblank Sene Kæmpen strækker,
alle Kræfter i er lagt;
Vogteren staar ved sit Led,
lukker for den vilde Jagt,
vilde Jagt i stramme Baand,
styret støt af Menneskehaand.
Ved Bommen holder en Postkaret,
vi hilser den gamle Romantik,
den røde Kusk og den gamle Krik.
Vi farer afsted, et Under er sket,
vi har Syvmilestøvler og løber med II,
stigende, vigende ud over Land,
ad hængende Broer, langs Klippernes Rand,
snart oppe, snart nede og sjeldent et Hvil.
Der er tusindpunds Vægt paa de smalle Skinner,
Menneskesnille, som sprænger hver Mur,
de hurtige Tanker, den kække Kultur,
et hastigt Farvel til bortglidende Minder:
Straahuset ligger længst omme bag,
her rejser en By sig med teglhængt Tag,
de gamle Vindmøllers Dage er endt,
en Dampskorsten staar som sin Tids Monument,
og vi kører fremad, Banen er fri,
her kommer Aarhundredets Kraftpoesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
