- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
437

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PROLETARER 153

Mørket sig sænker, Damphesten spyer
sin kulsorte Røg mod de drivende Skyer,
en Ildstribe kaster fantastisk Skær
mod Bondens Hytte og Skovens Træer.
Damphestens Øjne i Natten lyser
og spejder skarpt ad den Jernvejsallé,
nu virker Bremsen, Gangeren fnyser,
og saa staar den stille . . en . . to . . tre . . .

Mellem Telegrafens traadhængte Pæle
saa vide gaar Vejen af Jærn og Staal,
— den evige Uro, det vinkende Maal
for Tusinder Menneskesjæle 1

DE SMAA

(Tilegnet de Store.)

Ja, vi er kun smaa, saa mærkelig smaa,
den Tanke bestandig os nager,
men det er dog os, der maa pløje og saa
og høste paa Stormandens Ager;
vi ved det saa godt, at vi er for smaa,
og skal det i Ydmyghed vise,
det Brød og det Sul, vi skaffe Jer maa
er vi selv altfor smaa til at spise.

Vi sænkes i Dybet, vi er jo de smaa,

af Minerne Kullet vi graver,

vi smeder den Krone, som Kongen har paa

og er kun hans ydmyge Slaver;

og naar Ekscellencen sin Kassebund saa’,

han Skatten os rolig afkræver,

men stemme, nej dertil han fandt os for smaa,

vi Folk med de barkede Næver.

Vi er jo saa smaa, saa uendelig smaa,
dog bygger vi taarnhøje Slotte,
saa Stormanden Hygge og Udsigt kan faa
og Kirken med Spir kan sig flotte,
vi Huset monterer og gør det tilpas
for Herrerne og deres Fruer,
vi er ikke for smaa til at bygge Palads
men for smaa til at bo i dets Stuer.

Vi er jo kun smaa, saa ængstende smaa,

men væver dog Silken og Ulden,

de Baltoilletter smaa Frøkner har paa

og varmende Stoffer mod Kulden;

naa — Dagen ved Væven os falder lidt drøj,

det smærter i Ryg og i Øjne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free