Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROLETARER
439
om tyngende Skatter, en fald’færdig Hytte,
og den, som for Arbejd’ faar Sult’løn i Bytte,
som tømmer til bredfuldt Maal bedskeste Bryg, —
saa ser Du paa Fløjen i Fattigmandsskaren
den fattige Daglejer, Jordproletaren.
Du bytter ej, Bonde, paa Trods af al Kval
med Afgift og Renter til Kong Kapital,
Du skotter til Hytten, de frejdige Sange
om Frihed og Lighed Dig næsten gør bange,
men den Politik, lille Bonde, er gal,
Du slog jo for Frihed, den Gang Du var bravest,
spring nu ikke over, hvor Gærdet er lavest.
Den Frihed, han kræver, den fattige Mand,
er Retten for Folket at bygge vort Land;
men Folket bor tættest i Hytter og Rønner,
dér ender kanske dine Døtre og Sønner;
giv Plads da for Arbejdets prøvede Stand.
Det er ærlige Folk og tro Kammerater,
blot mere moderne: Socialdemokrater.
Nu Ploven i Jorden, den skal vorde fri,
for her kommer Fremskridtets yngste Parti;
naar Kræfterne samles og Musklerne spændes,
saa skal vel ad Aare vort Arbejde kendes.
Fra Gade og Landevej, Stræde og Sti
de mange og smaa, som nu stævner til Møde,
gaar frem under Broderskabsfanen den røde.
II
KÆRLIGHEDSVERS
RØDE ROSER
Paa det store Folkemøde
faldt ved Skranken for min Fod
en Buket af Roser røde, —
røde som mit Hjærteblod.
Var det Blod, som Folket vilde,
lued Øjnene af Had?
Folket stod jo støt og stille,
lyttede til Talen glad.
Jeg forsvared Folkeretten,
tænkte ej paa Had og Blod, —
hun, som kastede Buketten,
smilende i Skaren stod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
