Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROLETARER 156
SKOVBAL
I siger, Verden er ikke god,
men har man lidt Mod
kan Livet sig sagtens lønne;
jeg leger som Barn endnu min Tagfat
og sværmer som Yngling i Skov og i Krat
og danser med Byens Skønne;
jeg favner dem tæt,
og naar jeg er træt,
saa hviler vi ud i det grønne.
Der ligger den hele Generation:
Frøknerne Anemon,
Viol, Roselil, Georgine
og Fruerne . . . Fruerne . . . Gud ved hvad,
de sørger for Mandens Tøj og Mad,
men nu er de saa skrækkelig fine,
og de danser ej mer,
mens jeg, som De ser,
er en ligefrem Dansemaskine.
Kom, lille Du, vil Du danse med?
kun rask afsted,
snart er din Ungdom fløjet,
men naar Du lapper paa Mandens Tøj
og koger hans Mad, og Ungen gør Støj,
saa vil Du tænke fornøjet
paa den lystige Stund,
da jeg kyssed din Mund
og Elskoven straaled i Øjet.
VUGGEVISE
Sov sødt, mit lille Elskovspant,
paa Vuggens bløde Dyner,
smil som Du er i Drømme vant
til Uskylds Barnesyner.
Du aner ej, Din Moders Graad
har tit Din Barnekind gjort vaad,
Du ved ej, at Din Fader
den store Verden hader.
Du stempledes, da Du blev født,
»uægte«, stakkels Lille,
din Moders Glæde var forødt,
hun var din Faders »Frille«,
men vær blot ej af Navnet ked,
thi ægte var vor Kærlighed,
og Du, Du er saa ægte
som selve Præstens Knægte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
