Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49°
NY DANSK LYRIK
og ingen Fugle lover
Livet, men Mulmet
er som en Sang der døde,
da rigest den svulmed. . . .«
Dette Digt ligesom de i enkelte Billeder næsten storladne »Skovbrand« og »Freja*
er ogsaa ubestrideligt Jakobsen’ske. Men om egentlig direkte Paavirkning er der
ikke Tale.
Frodig er denne Bog — som en lille sjællandsk Sommerslette: Skælmsk og
diskretkoket, fantasifuld og sitrende i Længsel, bedrøvet og varsomt øm. Lydhør for Naturens
lønlige Nynnen — naturfødt næsten helt igennem ....
Rig som denne Samling er Kaj Hoffmanns ikke. Hans Vers er af en ganske anden
Art. Han søger ikke det uberegnelige, arabeskagtige Udtryk. Der er hos ham heller
ikke den Ord- eller Billedfryd, der endog maa danne sig nye Ord.
Men et helt mandligt Slægtled vil af denne Bogs Blade kunne læse sig saa meget af
sin egen egentligste, inderste og aller ensomste Ungdom frem.
Dens Livsnerve er dens dybtgaaende Sanddruhed. Og Ensformigheden i disse
ensomme Vers virker blot til Helhedsindtrykkets potenserede Intensitet.
Skal jeg samle det — ja, saa ser jeg for mig to Øjne, der er sorte og tunge af
Længsel og Savn, begærende en Lykke, der er bristende og rig og ikke til at danne
sig noget konkret Begreb om. ’
Der er Vers i denne Bog, som er stærkt paavirkede af Johannes Jørgensen: Savnenes
og den ensomme Vandrens Suk, Taagen og Regnens Dryp — alt det gaar igen. Men
Lykkehungeren er bleven en anden: dybere, mere forfinet, mere aandeligt bestemt.
Denne Poet vilde ikke — som Johs. Jørgensen saa tit — tro at møde Lykken i en
tilfældig Fabrikspiges simple og sunde Sanselighed. Han er — i god Forstand — langt
mere blaseret.
Hans Trang til Elskov er en »Trang til Graad«. Hans Drøm om Lykken er det »dybt
højtideliges tavse Rus«. Han kunde have skrevet disse Linjer af den udsøgte og
mangfoldigere Albert Samain:
»O, læg paa mine Øjne dine hvide vege Hænder,
der er ømme som Blomster og Blomsters rene Ro ... .
og gid min Sjæl, hvor Trangen til Graaden lønlig brænder,
maa være i dit Bælte som en Lilje hvid og tro.«
Jeg tror, at Perlen i Bogen er »Gyldenhvid«. Linjer som disse:
»Mine fjerne Brødre
de der ligner mig —
aldrig skal jeg finde
Spor af deres Vej.
Mine Længslers Længsel,
Drømmersken i Hvidt —
Aldrig skal jeg høre
Lyd af hendes Skridt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
