Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RACHEL
Eller vilde blot Minder du vække?
Det kunde saa vel jeg forstaa.
De har ikke Magt til at skrække,
gerne tilbage jeg saa.
Gamle, enfoldige Kvinde!
Kald, saa tit du vil!
Det hænder vist ingen Sinde,
jeg ikke tør lytte dertil.
Men der har været en Tid,
da din Drøm havde smærtet mig saa,
at jeg græd for en Lykke saa blid;
jeg vidste, jeg ej skulde naa.
HYRDEFANTASI
til rachel
Da vi først os mod hinanden vendte,
tænkte: Hvem er han, og hvem er hun ? —
Næppe kan jeg huske, hvad der hændte,
men jeg digter dog om Mødets Stund.
For jeg mindes, hvad der laa derunder:
at mit Hjærte vaagned op af Ro —
og hvad der sprang frem af nogle Stunder,
da vi stode sammen ene to.
»Fremmed jeg Dem synes, mens jeg siger
Dit og det og Dat, saa godt jeg kan,
og fra mine Deres Tanker viger.
Kan jeg ikke slaa det rette an?
Og det er dog; sofn om jeg Dem kender;
vi maa før hinanden have set.
Og jeg synes, vi har været Venner.
Er det glemt, maa sket dog være sket.
Naar jeg tænker paa, hvor det har været,
synes jeg, jeg ser Dem i det fri,
og jeg føler mine Tanker snæret
i en gammel Rytme-Melodi.
Nynnende De gaar, og der er spiret
op saa fløjelsblødt et Græs af Jord;
Engen er af hvide Blomster siret,
og De har en Stav af Perlemor.
Mener De, at Sanserne mig svigte,
saa forbavset som De paa mig ser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
