Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RACHEL
Om Dem staar en Duft af gamle Digte,
Digte, som man ikke skriver mer.
Jeg har syslet med dem mellem Stunder,
set paa Hyrders og Hyrdinders Færd.
De var deriblandt. Ved hvilket Under
gaar det til, at jeg skal se Dem her?
Nej, det Indtryk bliver ikke mindre,
men forstærkes, naar jeg ser Dem le.
Deres Navn — kan De det ej erindre,
underskønne, strenge Galathe?
Maa jeg følge Dem, som De maa byde?
Lytter De, o, lyt endnu en Stund!
Vi De høre Hyrdefløjten lyde,
skal jeg gerne sætte den for Mund.«
Og et Smil, et lille Nik du sendte
mig til Svar, og Ordets Tone blid —
og mit Digt mig fører ad de kendte
Veje til den næste, glade Tid.
Over Engen gaar jeg ved din Side,
glemmer Hjorden, for du er saa skøn,
og at Tiden let skal for dig glide,
synger jeg om Venus’ lille Søn.
Hvid som Mælken i sin Moders Bryster,
rød som hendes Læbers skære Blod,
flyver han fra Vester og til Øster,
Sommerfuglevinger paa sin Fod.
Hvem har lært din Læbe saa at smile?
Hvem har lært dit Øje saa at se?–-
Gerne vilde her jeg længe hvile,
men jeg ved, at det kan ikke ske.
End en Stund vi sammen fremad drage —
og vi vidste knap, hvorhen vi kom,
før du standsede og saa tilbage,
sagde mig, du maatte vende om.
Over Hyrdeengen var vi naaet
langt ind i det virkeliges Land;
gerne vilde jeg, du skulde gaaet
længer med, — men, naar du ikke kan —.
Tavs du trykked’ begge mine Hænder
og jeg ønsked dig al Hjertets Fred:
»Skal vi ogsaa skilles, er vi Venner,
for kun godt vi om hinanden ved.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
