Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK WAAGE
Er Erik Waage død?
Det kommer mig saa uventet, skønt alle hans Venner hver Dag havde
ventet det. Der er vel ogsaa lidt af en daarlig Samvittighed i mit
Spørgsmaal, fordi jeg ikke har skrevet til ham, efterat han — den dødssyge Ven — havde
sendt Brevkort nede fra Kurstedet Neuenahr, hvor ogsaa Woldemar søgte sin sidste
Tilflugt mod Døden.
Jeg læser endnu for mig Slutningsordene: »Sukkeret er aftaget, men Kræfterne
er ikke blevet større. Hvem der dog var stærk Mand og kunde tage fat ved
hvadsomhelst! . . .«
Erik Waage død!
Det gaar pludselig op for mig, at et kort Venskab er bristet for stedse. Og at
Danmarks aandelige Fremtid har mistet noget meget betydeligt.
Vi blev Studenter samme Aar, men vore Veje mødtes ikke før Sommeren 1898
paa Frederiks Hospital. Jeg gik paa Krykker med Aarebetændelse i det ene Ben
— jeg maatte kun gaa i 4 Kvarter, fordelt paa hele Dagen —, det var
Højsommer og jeg slæbte mig afsted under de lyse Linde i Grønnegaardens lange Allé —:
da ser jeg pludselig Historikeren, Prof. Edvard Holm, hans Onkel, komme i ivrig
Samtale med Waage. Jeg havde Lyst til at raabe Waage an — vi kendte dog
hinanden af Udseende — og et Par Maaneders Ensomhed paa en Tid, da Alle var
paa Landet, gør graadig efter at træffe Mennesker.
Hvad beskriver da min Glæde, da han — som ved en uvilkaarlig Sympatis
hemmelige Forplantning — kommer alene tilbage og, ligefrem, præsenterer sig?
Og saa viste det sig da, at vi kendte hinanden gennem fælles Studentervenner,
meget nøje endda, og — ja, det var for mig i denne gamle Hospitalsgaard som
at træffe en Landsmand i Udlandet, hvor man paa kort Tid kommer hinanden nær!
Dér gik vi saa i mange Dage eller sad under Lindene, og vi betroede hinanden
om vore Lidelser – Lægerne hviskede allerede den Gang om, at hans Sukker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
