Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVE RODE
9
og Unaade til det Samfund, hans Ungdomsvid saa inderligt snertede. En ikke
ukendt Løbebane her til Lands.
Harlekin er en Galning. Selvskreven Fører i Drikkelag og Skemt blandt Byens
Ungdom. Hans Lune er altid vaagent. Og det kan straale af bidende Vid og
lynsnare Sarkasmer. Som da han finder rappe Ord for Pjerrots Gerning — Byens
Stolthed og Landets Hæder — i Visen om de skelende Øjne og rystende Hænder:
om Manden der styrer for Rettens Gang, men hvis Øjne skeler efter
Fortjenesten: Aa Gud, hvor de Øjne skeler I Om Manden der vogter for Rigets Dyd, men
har saa kærlige Hænder:
De klapper de arme smaa Synderes Haar,
saa varsomt de nedover Skulderen gaar,
de rører saa fromt deres Bryster,
aa Gud, hvor de Hænder ryster.
Men man begynder hurtigt at nære Tvivl om Harlekins Oprigtighed. Man
begynder at fornemme, at der ikke er nogen Mand bag Viddet. Harlekin vil vist
helst af alt blot tage sig Verden let? Hans Lidenskab for Columbine er ikke større,
end at han stadig søger Nattens lystige Fugle. Han kender dem særdeles godt og
beskriver en saadan Natlærke i saa nøjagtigt trufne Vendinger som disse:
Kender ikke I Jo, Død og Pine,
det er en rigtig brillant lille én
med lynende Øjne og rappe Ben,
en Pige rigtig efter mit Sind.
Og skønt han midt i Lystigheden kan blive ensom og gribe Vennens Lut og
synge den henrivende Vise om de to smaa hvide Kid, der er hans Elskedes Bryst,
og skønt han bliver rasende, naar nogen i det Lag vover at nævne Columbine:
Om Columbine I tie maa,
hende kan I dog ej forstaa.
Det er det stolte, I ikke aner;
der findes de rene, hvide Svaner,
hvis Flugt saa højt over Jorden gaar,
at Dammens Snadren dem aldrig naar.
Leonora — Conima — hør, hvad jeg siger
I er rigtig gode, elskværdige Piger,
duer til at slaa en Nat ihjel. —
Men Columbine er Livet selv —
— saa bliver hans Elskov lidt bleg, hvor oprigtig den end kan være, ved Siden
af hans unge Elskede, der ved, at hun ejer det bedste af hans Hjerte, og som
drømmer om ham, naar han om Morgenen gaar hjem fra Svir og Galskab:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
