Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNGE DIGTE
i
ISABELLE
(EN KVINDEPROFIL)
I
Hvor er du nu? Dit Minde suger mig i Brystet.
Hvem giver du din stakkels og knuste lille Stemme?
Den bristede som tusind Bobler brister stille . . .
Aldrig kan jeg glemme din lille knuste Stemme.
Hvem giver du din Mund, og dens bitre-søde Vin?
Din spidse, dunkelrøde og utrættelige Tunge . . .
Dine Øjnes Glød og Løgn — og deres stille, mørke Skær —
Dit lille triste Hjerte ... aa jo — jeg fik dig kær.
Din Klage over Livet fik ikke Lyd i Ord.
Du hørte stille paa mig, da jeg sa’, jeg var bedrøvet.
At Alting var saa tungt. Og min Længsel traadt i Støvet.
Du mumlede saa dødsenstrist og træt blot nogle Ord:
»C’est triste . . . tout ça . . .«du blev saa unaturlig hvid.
Dine Øjne og de dejlige Bryn blev mere mørke.
Det var, som saa’ jeg ned i dit Væsens dybe Tørke.
Men du klagede ikke ... du laa saa varm og hvid . . .
Du laa saa varm og hvid . . . Men saa skød der et Lyn
fra dine Øjne, og du hviskede hæs og næsten vred:
»ça m’embéte . . .« og du rynkede de sorte, tætte Bryn.
Jeg saa den Skumringstime, hvor tavst og dybt du led.
Isabelle I Isabelle 1 hvor er du ... er du nu?
Hvem giver du din stakkels og knuste lille Stemme —
og hvem dit svaje og svage Legeme uden Blu —
og hvem det dødsenstriste Blik, jeg ved, jeg ej kan glemme . . .
OKT. 99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
