Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s 84 OM MUSIK OG MUSIKERE
uvillige og personlige, som Ukrudt klamrer den sig om den spæde Kunstnerspire
for at dræbe den, den opildner til Unatur og Forstillelse, leder det svage Talent
paa gale Veje og vækker Splid og Ufordragelighed imellem de unge Kunstnere
ved altfor direkte og iøjnefaldende at hæve den ene paa den andens Bekostning.
Hvad der kan siges om en Komposition beror jo paa et Skøn, og dette Skøn
har fra tidligste Tider været et Skalskeskjul for Kritikerens personlige Uvilje eller
Misundelse og vil vel fremdeles blive det. Hvormeget vilde der ikke være vundet
ved en forstandig, indgaaende og velovervejet Kritik, en Kritik, der ikke enten
slaar alt ned for Fode, ikke levnende Komponisten det ringeste Talent eller
ogsaa larmer op i jublende Højsang over et ny-opdaget Geni for faa Aar efter at
overføre denne Lovprisning paa en anden. Det musikalske Arbejde, der kun er et
Produkt af Dygtighed og Routine, gaar dog, trods al Svada og Lovprisning, den
sikre Glemsel imøde, medens den Kunst, der bunder dybt, maa høres tidt og
udføres fortrinligt for at naa frem til fortjent Anerkendelse. Og dog er selv denne
Vej trang. Det er ikke let at naa igennem det Panser af Uimodtagelighed og
Ad-sprethed, som enhver Koncertgænger med eller mod sin Vilje bringer med. En
haard og uretfærdig Kritik har her alle Chancer for en letvunden Sejer, den plejer
Tilhørernes Bekvemmelighedstrang, giver ham Medhold i, at der intet var at
forstaa, og at han fremtidig kan spare sig den Ulejlighed at høre den betræffende
Musikers Arbejder. Hvilken Lettelse for Tilhøreren og hvilken haabløs Kamp for
Komponisten I —
Aar kan gaa, og den lunkne Omtale vil bestandig holde ham nede. Et lille Land
som vort. hvor Lunkenhed og Skepsis er en national Egenhed, afgiver nemlig de
bedste Livsvilkaar for selv den smaaligste Misundelse.
Nu er ganske vist Talentet den bedste Gave et Menneske kan faa, det er som
en lægende Kilde for alle Saar, selv den største Modgang og Uvilje skal
Arbejdet snart bringe i Glemsel. Men hvor Forholdene er saa fortvivlede som her, hvor
Publikum og Kritik forenes i sød Ligegladhed, dér er et forstandigt Sammenhold
mellem Kunstnerne nødvendigt. At disse har et moralsk Ansvar til at lade
hinanden vederfares Retfærdighed bør ikke glemmes. At ville staa ene, hævet over
alle andre, er et Standpunkt, der kun vælges, fordi det bedst egner sig til at holde
de andre, gryende Talenter fra Livet, men til en saadan uvirksom Selvforgudelse
er der ikke længer Raad.
Hvad der heller ikke er til Gavn for vore Musikforhold, er de ældres
reserverede og kølige Holdning overfor det ny i Kunsten; der kendes ingen Aldersgrænse,
hvor den ældre Musiker finder det sømmeligt at vige for den unge. Dette passer
imidlertid saa godt til hvad der ellers er Skik og Brug herhjemme — i Danmark
bliver en Mand jo først General, naar han køres i Rullestol.
Det, vi Musikere og Komponister mest af alt savner, er en forstaaende og
talentfuld Kritiker. Hvornaar faar vi vor Georg Brandes? Hvilken Fart vilde en
saadan Mand ikke sætte i vort Musikliv, med ham vilde der oprinde en ny Tid. Hvor
herlig var ikke den Tanke, at der dog var En, der forstod os, der saa’ klart, hvad
vi vilde, En, der kunde klare alle de tusinde Spørgsmaal, der paatrænger sig den
unge famlende Kunstner, der kunde advare, vise Vejen, der i Ord kunde sige hvad
den skabende Musiker havde følt og tænkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
