Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
«Tak. Er De nu sikker paa det var mit sidste?»
Hun slog op en klingende latter. «Tror De jeg
har set noget billede, De da. Jeg var bare høflig
jeg.» Bismer fandt at burde intervenere. «En
høist eiendommelig opfatning av høflighet. Men
slik er Kirsten — frøken Skaugaard,» undskylte
han; «en vanesak.» — «Isaafald sikkert en be-
hagelig vane,» plirte Brander. — «Tusen tak,»
kom det en smule kontant fra den omdisputerte.
«Det var snildt at ile tilhjælp. Hæver De mig
virkelig til samme høide som cigaretter og aften-
pjolteren?» Brander stanset et øieblik. «De er
nok slem, De. — Men jeg skal si Dem,» sa han
med eftertryk idet de fortsatte, «De burde slaa
Dem tiltaals med den kompliment. En vane? Er
der ikke en eller anden filosof som sier at vanen
er verdens herskerinde. Endnu aldrig har en
kvinde undslaat sig for den titel. — «Ja, men
hør her, er ikke det en herskerinde man helst vil
bli kvit?» — «Tja.» Han trak paa skuldrene. «De
behøver vel ikke bry Dem med hvad man vil.
Hold Dem til det faktum at man ikke kan.» —
«Og De tror virkelig at jeg vilde herske naar min
tronstol var bygget av denne verdens usseldom,»
bøiet hun sig indignert fremover mot ham, «nei,
saa nøisom er jeg nok ikke.»
De stod ved veien der Brander skulde ta av.
Hadde frøken Skaugaard i grunden været paa
Brattevold, forhørte han sig pludselig. — «Nei.
Ja, det vil si, aldrig inde.» — «Ikke det? Ja, da
faar De værsaagod bli med ikveld,» sa han og gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
