Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
begge et lempelig tryk. — «De behøver ikke over-
tale,» erklærte Kirsten og gjorde et par lystige
dansetrin fremover. Instinktivt følte hun at det
var hende han ikke vilde slippe og blev beruset
av sig selv. Hvem var hun at selv berømte
malere — — —
Det var ikke langt stykket ind til Brattevold,
en stor, hvit bygning paa toppen av de sterkt
skraanende jorder. Foran huset, ned imot dem,
bølget haven nu i sommertiden som en sjø av
grønt løv, bakenfor laa uthusbygningerne i firkant.
Kirsten henfaldt paa kvindevis i vild begeistring.
Noget saa herlig, og noget saa bedaarende — — —.
Ingenting var som landlivet, intet yrke som gaard-
brukerens. — «Saa vidt behøver du ikke drive
det,» bemerket Bismer tørt. «Der er forpagter
paa gaarden. Brander selv er bare maler.» Dette
gjorde hende endnu mere opsat. Fjøset, det maatte
hun bese — og stalden — og grisehuset. «Ikke
sandt, Petter?» ertet hun, «vi to vil se grisehuset.»
— «Naar blev du saa interessert for landsens stel?»
spurte han ironisk og fulgte efter med haanden
for næsen. — «Naar blev du saa næsevis?» svarte
hun igjen og puffet ham venskabelig og uten respekt
for hans lysegraa skjønhet ind i en kubaas.
Hun var svært optat og vilde ha greie paa alt.
Især var der en liten, hvit- og brunflekket kalv
hun ikke kunde løsrive sig fra. Da hun klappet
den over mulen, för dyret op, skjælvende over hele
kroppen, og i det borteste hjørne i kalvebingen
blev den staaende med øine som videt sig blaalig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
