Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
tale for min person, og hvad blev det andet end
skrøn og tøis fra ende til anden.»
«Nei, fortsæt bare. De er saa underholdende.»
De var nu kommet ut i hovedgaten, hvor mur-
husenes rækker tok fat. Overalt var der slukt
og gardinerne rullet ned.
Hun slog over i noget nyt. «Naar jeg gaar
her om aftenen,» fortalte hun, «saa har jeg et
absurd ønske, nemlig at alle væggene her paa for-
siden blev tat ut, saa en kunde se ind som i
dukkehus. De har set et dukkehus? Og men-
neskene vilde ligge utstrakt i sine senger, akkurat
som dukker, og — De har set dukker?»
«— og De vilde ta og leke med dem. Jo, nu
er jeg med. Og kaste dem væk og kassere av
hjertens lyst naar De ikke gad længer.»
De passerte en stor, graa murkasse med mæg-
tige speilglasruter i første etage. «Her vilde vi
saa se kjøbmand Buvik,» sa hun og strakte sig
paa tærne. «Han maa overende om natten han
ogsaa med samt sin store mave og sin tynde kone.
Men om, — hvis vi kunde» — med ett mistet hun
holdningen. «Sa jeg noget forfærdelig?» vendte
hun sig braatt mot ham.
Han maatte le. «De forstaar ialfald at gjøre
det værre efterpaa,» sa han halvt bortvendt.
«Og der,» sa hun og vilde væk fra det. «Der
ligger antagelig familien Wildrup og drømmer stolte
drømme. Hvorfor har alle gamle, fine familier
døtre med lange næser og store føtter?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
