Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
De svinget om hjørnet, og kort efter stod de
ved hendes haveport.
Han hadde allerede sagt adjø og gaat et stykke
bortover gafen igjen, da hun kom springende bak
ham. «Jeg vilde bare si det,» svelget hun forpu-
stet, — «at det med Bismer var ikke sandt. Det
var bare skryt. Adjø igjen — — —» Og væk
var hun.
— — — Uker og maaneder gik. Kirsten fort-
satte med sine daglige timer paa Brattevold, drev
det ikke til noget videre med arbeidet, men gjorde
sig uundværlig blandt de andre derute og skapte
dette skjær over hverdagslivet som aldrig findes
hvor der er bare mænd eller bare kvinder.
Jonassen møtte hun nu bare en sjelden gang,
enten tilfældigvis nede i pensionatet eller i sel-
skaper. Han var da altid elskværdig og likefrem
indlatende, men hun lukket ikke sine øine for at
det var han ogsaa mot alle andre. Derved blev
hun tvunget til at gi roller, forat han skulde
reagere: Den ene gang var hun kold og bortgli-
dende — i hans nærhet, men optat av andre.
Næste gang var hun smygende og varm, ildfuld
og løfterik i blikket, sydlandsk ubændig i ord og
miner og gjerninger med. Saa fandt hun kanske
for godt at spille den eventyrlige, gav anelser om
letsindige affærer hun aldrig hadde hat, og begik
ekstravaganser simpelthen for at gjennemføre rollen.
Næste gang var hun igjen damen, rolig og tækkelig,
søtt smilende til alle, kvinder som mænd. Den
erfaring som skal til for at vite at slike manøvrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
