Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
kast, regnet kom. Naa, saa letnet luften snart.
Men idetsamme blaffet et nyt lyn indover, ster-
kere end de foregaaende, det slikket som blaa-
agtige tunger, én gang, to ganger, tre ganger. Jord
og himmel drønet efterpaa.
Med en gang blev det braamørkt.
Hvad var dette? Var der skedd en katastrofe
i verdensrummet saa naturlovene kom ut av gjænge.
Lyn paa lyn.
— Saalænge jorden staar, skal sommer og vinter,
høst og vaar, frost og hete ikke avlate, het det
ikke saa i bibelhistorien. En fik tro paa det.
Hun tok en pute og trykket haardt mot an-
sigtet. At det ikke engang holdt op. Snart maatte
veiret faa en utløsning, alle himlens sluser var
jo aapnet.
Åt ikke de andre kom ned.
Skjønt det hjalp ikke. Det var underlig at
man syntes der var tryghet i mennesker. Ethvert
menneske var like alene om tusen andre stod rundt.
Like alene var de som hadde mand og barn, saa-
længe alle var isolerte, selvstændige organismer.
Helt naadde to mennesker hinanden aldrig.
Hun reiste sig op. For et veir! Hun turde,
nei, turde ikke for sit liv være alene længer, hun
vilde op til de andre. Men i døren husket hun
sit mellemværende med Brander og snudde. Det
hadde hun næsten glemt.
Den rare Brander. Han var unaturlig aapen-
hjertig, det var bare i romanerne og paa scenen
man sa fingene saa like ut som han gjorde det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
