Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At
«Hvorfor gjør du det?» spurte Kirsten; «vil du
laane den?» Fru Skaugaard himlet. «For et spørs-
maal! Du skal ha den med dig. Der blir sikkert
en mængde selskabelighet. Og denne drøm av en
kjole!» Hun holdt den op foran Kirsten, som med
en pludselig tigerbevægelse spjæret den. Stedmo-
ren sat tilbake, forstenet.
Søndag kom Dikke for at trække hende med
ut. Kirsten vægret sig først. «Hvorfor det?»
spurte Dikke. — «Fordi jeg lider av hjemve vel,»
sa hun, men over det kom de begge paa latteren,
og saa fok Kirsten tøiet paa sig og gik med allike-
vel. — «Men ikke til fossen,» insisterte hun, «der-
fra har jeg minder, og minder er det mest nerve-
slitende som findes.» — «Synes du det? Der er
jo ogsaa gode og skjønne minder.» — «Ja, sikker-
lig. Men enten det er ondt eller godt, eksisterer
det ikke mere, det er et klagende forbi, deri lig-
ger det sørgelige. Mine minder er desuten bare
indbildte, endnu værre altsaa.» — »Tænk, ind-
bildte minder! Gi dig.» — «Saa far vi Vinbjer-
gene" da,» bestemte Kirsten og avsluttet al videre
debat.
«Vinbjergene» var et navn Kirsten selv hadde
sat paa sydskraaningen utenfor byen. Skiferfjel-
det her kastet sig ut mot fjorden i langelige ferras-
ser, og i den intense solvarme som stekte paa
dette sted hele dagen, blev det sommer, mens vin-
feren endnu førte forsætet i skogen.
Kirsten kom rent i humør. «Granerne om vaa-
ren, Dikke! Ikke grønne, ikke gule, ikke graa.
ker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
