Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
der ikke blir andet igjen av hende end en eneste
stor beherskelse.»
Der var noget i hendes sammenbitte smil som
gjorde ham utryg. — «Kanske kunde vi ordne det
slik at Maria reiste med dig,» foreslog han litt
hjælpeløs.
«Langtifra. Maria maa vaake over Baby og
dig. Kirsten var, er og blir alene. Bare forbli i
tryghet og fred indenfor hjemmets hegn. Snart
faar dere brev: Kjære allesammen, her er altfor
vidunderlig og jeg . . ...» Hun fuldførte ikke sæt-
ningen.
Fy, hvor hun hatet sig selv, hun var simpel,
styg og simpel.
Et par dage efterpaa forlot hun sykehuset.
Søster Brita fulgte hende ned til bilen med taarer
perlende nedover næseryggen. Idet hun steg op,
passerte doktoren tilfældigvis. «Nu!» stanset han
og strammet bakover. — «De er henrykt over at
være ute av E-stuen?» — «Hvis ogsaa F-stuen
var vel ute av mig,» sa hun; «her er et klart av-
tryk her.» — «Aa vet De hvad, lille frøken, —
han fok hende i haanden til farvel. — «Nu skal
vi ikke være uskikkelig mere.»
Vi. Hvem vi?
Allerede næste uke skulde hun reise til et høi-
fjeldssanatorium. Apatisk gik hun og saa paa for-
beredelserne, selv utrettet hun ingenting. Stedmo-
ren sat og sydde paa den fatale rustrøde fløiels-
kjolen hun hadde baaret hos Midtgaards. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
