Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
borde, fra klirrende stentøi og klingrende glas,
fra flaskepropper som smaldt, fra fosseduren av
passiarende stemmer og latterskvalder, i uroen
fra gjester som kom og gik, i det forstyrrende
sus av svinsende kelnerkometer, i bruset fra
orkestrets ildnende marsjtakter, i trikkeklokkernes
klingelingeling forbi vinduet, i donet fra tungtlastede
vogner paa stenbrolægningen utenfor, sænket sig
en aandeløs taushet mellem de to.
Men kusinen för op som en raket. «Aa, nu
forstaar jeg,» kom det i knald, — «Kirsten læste
i hele gaar paa en tysk roman, men kom allikevel
ikke længer end til titelbladet. Der stod nemlig
med mnusselige, smaa bokstaver: Emil Jonassen.
Julen nittenhundrede og — — — Raketten sprak
i høiden og hvislet ned — s-s-s-s-s — Kirsten
sparket jo ret paa den saare ilken.
«Jeg ber for mine nypressede bukser, frøken
Skaugaard.»
Kirsten, som var sprutrød, lo tvungent.
«De har ret forresten,» fortsatte han. «Hvor-
for skulde De ogsaa skaane mine lysegraa bukser,
naar jeg ikke skaaner Deres høirøde, — nei ikke
saa af forstaa,» vendte han sig mot kusinen som
klukket, «høirøde hjerte, mente jeg.»
Kirsten svarte fremdeles ikke. Hun ransaket
sin hjerne efter noget bitende, saarende, dødende
at si ham, men fandt ingenting i øieblikkets tanke-
kaos og tidde.
Det kom til en liten ordveksel mellem Brander
og kusinen. Opvarteren bragte kaffebrettet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
