Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Brander selv skjænket i, først til Kirsten, meget
ærbødig. Kirsten demonstrerte med stumhet, —
kunde tilsyneladende ikke løsrive sig fra et eller andet
i den del av salen han vendte ryggen til.
De to andre passiarte ustanselig. Kusinen
snadret paa backfischmanér avbrutt, usikkert, —
en konfettiregn av jargon, — Brander svarte, sin-
dig og paaskjønnende.
«Mere kaffe?»
Kirsten skvat til. — «En kjende for voldsomt.
Overdrivelse er skuespilkunstens værste fare. Det
var kaffe — vil De ha mere kaffe?»
«Tak, De skjænket i til mig for et halvt mi-
nut siden.»
Kusinen saa fra den ene til den anden. Dette
var penibelt — paa samme fid pirrende og even-
tyrlig. Men med instinkter fra sit gode hjem
prøvde sekstenaaringen at utjevne situationen ved
at indlede en almindelig konversation om det opera-
utdrag orkestret netop hadde spillet.
Var ikke det stykket skjønt? — Toppen altsaa.
Hun syntes hun kunde gjøre alt i verden naar
hun hørte musik. Ja, hun hadde været paa en
konsert igaar — — — Schnitzler. Hadde han
været der? «Aldeles storartet. Saa aandfuldt spil,
lissom. Ikke sandt, Kirsten?»
«Hva’? Konserten? Jo, deilig.»
«Tyss, ikke forstyr frøken Skaugaard. Det er
ikke hver dag saa mange typer, saa mange luksu-
riøse toiletter i smaabyen. Spanderer De for-
øvrig denne aften paa mig, frøken Skaugaard?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
